VIDEN OM

Hubertus-dagen   -  hvad er det? Og hvad er historien bag? Det er hvert år den 3. november - til minde om, at liget af Sankt Hubertus på denne dag i år 825 blev overflyttet fra Liège til Saint Hubert i Ardennerne i Belgien. Men hvem var denne Hubertus? Han blev født i en adelig familie i Toulouse i Frankrig i 658. Senere blev han gift med en brabansk adelsdame. Men da hun døde i barselsseng, trak han sig tilbage til skovene i Ardennerne. Her levede han af jagt. Legenden fortæller, at en dag stod han overfor en hjort, som han var på nippet til at nedlægge. Pludselig så han et kors mellem takkerne på hjorten, og samtidig hørte han en stemme, der bad ham opsøge biskoppen i Maastricht. Så ville han få instruktioner til, hvad han videre skulle gøre. Han gjorde som befalet og fik besked på i fremtiden at tjene Gud. Det endte med, at han som 40 årig blev biskop i Liège.   Han døde i Tervuren uden for Bruxelles i 727 og blev begravet i Liège. Han blev også kaldt Ardenne...

Hundedagene De såkaldte Hundedage starter den 22. juli og varer tre uger ind i august - indtil den 22. august. De er normalt den varmeste del af sommeren. Og deres navn har de fået fra det faktum, at stjernebilledet Store Hund ( hvori bl.a. hundestjernen Sirius ligger ) netop i de dage befinder sig tættest på solen. Myten siger, at det er stjernen, der giver solen ekstra varme.   Myten siger også, at det er i denne periode , at kød rådner ( ”går i orm” ), mælk bliver sur og hundene bliver bidske og løber væk. Et særligt vejrvarsel om hundedagene siger, at som hundedagene starter, vil de slutte.    

Hvedebrødsdage Udtrykket stammer fra 1780erne. Hvedebrød var dengang en dyr sjældenhed for folk. Man spiske grøvbrød/rugbrød.   Men hvedebrød blev som noget særligt serveret i dagene lige efter et bryllup. Det var derfor de nygiftes ”hvedebrødsdage”.   Det svarer til det engelske udtryk honeymoon. Men der forlyder ikke noget om, at de engelske brudepar fik serveret honning !    

Hvide ud af øjnene Når iris og pupillen er rullet opad, så er det næsten kun det hvide i hvert øje, der kan ses.    Denne øjenbevægelse – især hos dyr – skyldes skræk, irritation eller en anden voldsom reaktion. Denne sindsbevægelse kan også siges på anden måde – som f.eks. gå grassat, tabe fatningen, krakelere, gå amok, køre op i en spids.    

Hvid pind  -  at skyde en hvid pind efter noget Dette udtryk kommer fra en gammel skik, hvor man skød et halmstrå eller en hvid pind efter ejendele, man overdrog til andre. Det gjorde man for at symbolisere, at man afhændede tingen for evig og altid. Når man overdrog jordejendom til andre, kastede man jord eller tørv i skødet på køberen. Dette kaldte at skyde jorden til køberen . Og skyde og skød blev sammenblandet, så deraf kommer navnet ”et skøde” på ejendommen og at ”tilskøde” nogen en ejendom. I dag betyder udtrykket at skyde en hvid pind efter noget , at man siger til en anden, at den sag, det tilgodehavende eller den idé kan du godt komplet opgive.  

Hægterne Tidligere betød ordet ”hægter” penge. At komme til hægterne betød at få mistede penge eller andre genstande tilbage. Herfra gled betydningen langsomt over til:   velbefindende – psykisk og fysisk.  

Højhastighedstog De fleste kender til de franske TGV-tog (Trains de Grande Vitesse). De har været i drift siden 1970erne. Hele det franske high-speed network er i dag på 2.037 km. Det giver bl.a. muligheden for at rejse fra Bruxelles til Paris på 1 time og 20 minutter.   Nye linjer er hele tiden under bygning. Europas længste high-speed tog netværk (og det næstlængste i verden efter Kina) er det spanske AVE (Alta Velocidad Espanioles).   Det er på 3.100 km.   AVE betyder også Fugl. Meget passende. I Tyskland hedder high-speed togene ICE (Inter City Express). De startede i 1991. Jeg kalder dem “Holiday on Ice” J Og i Italien har man et high-speed network på 926 km. Det forbinder de fleste større byer fra Napoli og nordpå. Hvornår får vi high-speed tog i Danmark?   Skal vi igen være de sidste i klassen ?!  

Højre- og venstrekørsel Som bekendt er der lande (de fleste), hvor trafikken kører i højre side. Og der er andre, hvor den kører i venstre side af vejbanen.   Hvad er historien bag denne forskel? Historikere, der har studeret dette, mener, at det   stammer fra Middelalderen, altså lang tid før moderne trafik. I lang tid var det kun tradition. Senere blev det vedtaget ved lov i hvert land. Højrekørsel findes i de lande, hvor det meste trafik i gamle dage skete med hestevogne eller diligencer. Her sad kusken altid til venstre på bukken, Derfor var det praktisk at holde til højre, når man mødte en anden vogn. Så kunne man se, hvor meget plads der var mellem vognene, så man ikke stødte sammen.   Og den slags trafik brugte man især i lande med en relativ stor befolkning og ikke havde meget lange, øde strækninger. Danmark og landene i det kontinentale Europa havde og har altid haft højrekørsel. Venstrekørsel vandt indpas i lande, hvor man især red til hest over lange, ...

Høstkællingen Dette er et gammelt udtryk fra høsttiden. Det blev især brugt på Fyn. Høstkællingen var det allersidste neg, der skulle bindes. Den pige, der gjorde det, skulle danse med det som den første dans ved høstgildet. Derfor ville alle piger helst undgå at binde netop dette neg.  

Håndbold   Ved I, at håndbolden er opfundet i Danmark?  Holger Nielsen, lærer på Ordrup Latin- og Realskole var opfinderen og skrev det første regelsæt i 1907.  En ung lærer i Nyborg Rasmus Nikolaj Ernst fik omkring uafhængigt stort set den samme ide.  Og det første håndboldkamp fandt sted i 1907 mellem Holger Nielsens skole og et hold fra Helsingør Højere Almene Skole.  Holgers tropper vandt med 21-0  !

IKEA Jeg kommer altid til at tænke på Aalborg, når jeg besøger en IKEA forretning. Også i dag. Hvorfor?   Fordi der for mange år siden (da IKEA åbnede i Aalborg) var en møbelhandler i Nørresundby, der ærgrede sig gul og grøn over, at hans salg med det samme gik voldsomt ned. Derfor rykkede han en stor annonce i de lokale aviser. den sagde:   Jeg ved godt, at mine møbler er dyrere. Men de andre bliver I-KE'-A !    IKEA var uforstandig nok til at rejse sag mod ham. Uforstandig, fordi det gav endnu mere omtale af hans annoncer. Og dels fordi de tabte sagen!    Kreativitet, når den er bedst:   både god, effektiv og morsom! Vi er alle på en eller anden måde børn af IKEA. Og det er da rigtigt, at i forne tider havde IKEA møbler ofte svært ved at stå ved egen hjælp. Sådan er det bestemt ikke mere. Og vi bliver hver gang gevaldig imponeret af både udvalg og kvalitet. De har virkelig fundet en form og en forretningsmodel, der slår de fleste andre af banen. ...

Indian summer Vejret i september-oktober kaldes som bekendt Indian Summer . Det skyldes fortællingen om en indianer, der ikke fik høstet, fordi han var syg. Hans familie sultede, derfor bad indianeren til Gud, om ikke det kunne blive sommer en gang til. Og Gud føjede ham! Vi har ogse et dansk navn for dette vejr, nemlig løvfaldssommer ! Denne årstid er især flot på grund af de flotte farver på bladene på træerne. Og på bladene på vinstokkene. Og Indian Summer i New England staterne i USA kommer folk rejsende langvejs fra for at opleve.

Indiske Ocean   Dette er verdens 3. største ocean ( efter Stillehavet og Atlanterhavet). Det indeholder ca. 20 % af alle vandmasser på jorden. Det dækker et område på 73,5 millioner kvadratkilometer. Det 1.710 gange Danmarks størrelse og knap 10 gange så stort som Australien.   Dets gennemsnitlige dybde er 3,8 km. På det dybeste sted når det ned i 8 km dybde. Det har sit navn fra de første europæiske opdagelsesrejsende, der opkaldte det efter Indien. I nogle tilfælde kaldte man det East Indian Ocean. Det har næsten siden civilisationens start haft en meget stor betydning for handelen mellem de forskellige riger og verdensdele.    

Ind med 4-toget Dette er et gammel københavner-udtryk fra dengang, hvor jyder og andet godtfolk kom med toget til hovedstaden for at søge arbejde.   Det var jyske bly tjenestepiger og generte unge håndværkere, der havde taget toget fra Fredericia om formiddagen, og så var de fremme i København ved 4-tiden. Som man også sagde dengang: så kunne de gå lige på arbejde og i hvert fald blive jord- og betonarbejdere i blåt sjak. Det var dem med det hårdeste arbejde - og vel også dem, der ligesom de yngste lærlinge skulle hente bajere til de andre. Hvis man i dag siger, at du er da vist lige kommet ind med 4-toget , så mener man, at du er naiv, troskyldig og uoplyst.    Og det er jo ikke så godt! På engelsk siger man ca. det samme på en anden måde:   wet behind the ears. Altså at man er "grøn" og uerfaren, så det våde bag ørerne fra éns fødsel er der endnu!  

Jante-loven Jante-loven   -   hvad var den oprindelige version?   Og hvor kom den fra? Denne ”lov” kommer fra den dansk-norske forfatter Aksel Sandemoses roman fra 1933: En flygtning krydser sit spor .     Og den giver udtryk for hvad mange opfatter som en dansk-nordisk forsigtighed, mådehold og beskedenhed. ”Jante-lovens” ti bud lyder: 1. Du skal ikke tro at du er noget. 2. Du skal ikke tro du er lige så meget som os . 3. Du skal ikke tro du er klogere end os . 4. Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os . 5. Du skal ikke tro du ved mere end os . 6. Du skal ikke tro du er mere end os . 7. Du skal ikke tro at du duer til noget. 8. Du skal ikke le ad os . 9. Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig . 10. ...

Jante-loven – moderne udgave NUTIDENS JANTE-LOV   1.      Du skal være bange. Man er ude efter dig.   Det er farligt for dig. Livet, samfundet, madvarerne, sygehusene, trafikken, de fremmede 2.      Du skal være misundelig. De andre har det bedre end dig. Og det er helt ufortjent. De har nok snydt sig til det 3.      Du skal gå ud fra, at ”de andre er mærkelige”, i hvert fald dem fra andre lande 4.      Du skal vide, at vi danskere er bedst til alt. Vi er verdensmestre i alting. Og hvis nogen antyder det modsatte, så er du i din gode ret til at blive meget fornærmet 5.      Du skal altid gå efter at købe det allerbilligste, helst det med store rabatter. Og når du så finder ud af, at du ikke har købt det bedste, så bliver du naturligvis meget forarget – og klager 6.      Du skal være vrissen. En rigtig ”Rasmus-modsat”. Der er ikke nogen, der sk...

Jante-loven – for cyber-folket Jante-loven -   i den allernyeste cyberworld udgave. Hvad siger den? Min gode ven, Torben Riise i Arizona i USA, som jeg Goodwill Ambassador for København, har lavet denne helt nye JANTE-LOV møntet på livet i vor cyberworld: 1. Du skal ikke tro at din smartphone er bedre end min 2. Du skal ikke tro du har lige så mange Facebook venner som os. 3. Du skal ikke tro du sender flere texts end vi gør. 4.Du skal ikke bilde dig ind at du har med båndbredde end os.   5. Du skal ikke tro du har flere aps end os. 6.Du skal ikke tro dine Blogs er interessante.   7.Du skal ikke tro dit web camera har flere pixels end vores. 8. Du skal ikke tro vi synes dine web pics er gode. 9. Du skal ikke tro at nogen “Like” dig på Facebook. 10. Du skal ikke tro du kan lære os noget om Net-etikette.

Januar Navnet Januar er opkaldt efter den romerske gud JANUS ( Ianuarius ). Han var gud for al begyndelse. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes, så længe Rom var i krig. Han var udstyret med to hoveder, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Selve ordet kommer fra det latinske ord for dør:   ianua . Månedens gamle danske navn var GLUGMÅNED . Det kommer af ordet glug , der betyder kighul. Det der kigges ind i er naturligvis det nye år. Oprindelig havde romernes kalender kun 10 måneder. Den første måned i året var marts. Selve vintermånederne talte ikke.   Men omkring år 713 f.Kr. indførte kong Numa Pompilius både januar og februar. Dermed kom året i fase med måneåret.   Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor December derfor er den 12. måned.   Denne kalender blev in...

Jul Oprindelsen til ordet JUL kommer fra den hedenske tid i Norden. Det hed dengan Jól og var en fest i nogle dage omkring vintersolhverv. På engelsk hed det Yule og på finsk Joulu. Det var alle steder en fest, hvor man fortærede store mængder af sul, øl og mjød. Selv ordet oprindelse er der stadig en del diskussion om. Det menes af komme fra ordet hjul – der refererer til årstiderne, der skifter som et hjul. I nordisk oldtid var der en tradition for at trille brændende hjul ned ad en bakke som et slags solsymbol. Længere oppe i vikingetiden talte man om at drikke jul. Man udbragte skåler for de guder, der kunne skaffe én et godt og frugtbart år. Det var ikke mindst guderne Njord, Frej og selvfølgelig Odin himself.   Dette fortsatte op i den kristne tid. Nu var det Kristus og Jomfru Maria, man skålede for. Og gad vide, om ikke nutidens tradition med juleøl stammer derfra. Man drikker fortsat julen! Går vi til Romer-tiden var det sådan, at kejser Lucius Aurelius i år 2...

Jul i Belgien Omkring 90 % af belgierne er katolikker – både i Flandern, i Wallonien og i Bruxelles. Resten er protestanter (der er f.eks. to protestantiske samfund i vor lille by Rixensart), muslimer, jøder, osv. Julen fejres i nogle familier den 24. december om aftenen, i andre den 25. december.   Den 24. om eftermiddagen går børn ofte rundt og synger julesange. Samtidig samler de ind til et velgørende formål. Dette velgørende formål kan i vore dage også være dem selv!   I gamle dage blev der også bagt kager og sukkervafler, der blev givet til familie og naboer. Den 24. er der normalt en stor familiemiddag, hvor man spiser kalkun eller andet godt. Bagefter går mange til midnatsmesse i den lokale kirke. Og efter den bydes der ofte på Glühwein et sted i nærheden af kirken. Belgierne har også et juletræ i stuen. Ved træet er der en vugge. Indtil midnat er vuggen tom. Men på det tidspunkt lægger familiens yngste barn så Jesus-barnet ned i krybben.    Derimo...

Julemærke I gamle dage havde den danske almue den skik, at man i de 12 juledage fra den 25. december til den 5. januar dagligt tegnede et mærke på loftsbjælken. Dette tegn angav, hvordan vejret var den pågældende dag. Ud fra disse mærker mente man at kunne slutte, hvordan vejret ville blive de kommende 12 måneder. Hver dags vekslende vejr varslede, hvordan vejret ville blive hver af de kommende tolv måneder. Disse mærker kaldtes julemærker . Man er dog ret tidligt holdt op med at stole for meget på denne form for vejrprofeti.   Den danske folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) siger et sted:   De passer nu ej så vel som fordum, og derfor har bonden dem sjældnere skrevet op på bjælken i stuen.   Julemærker betegnedes dengang også af og til som solemærker – selv om det i virkeligheden er noget helt andet. I dag bruges ordet Julemærke som bekendt om et særligt klæbemærke, der bruges ved juletid. Det startede i Danmark i 1904. Ophavsmanden var postmester Einar Hol...

Juli Denne måned er opkaldt efter Julius Cæsar .   Han blev født den 13. juli i år 100 før vor tidsregning. Efter at han i år 46 f.Kr. var blevet Romerrigets enehersker, gennemfører han bl.a. en stor kalenderreform. Det romerske år havde hidtil været baseret på måneåret og var startet på hvad der i dag hedder 1. marts. Og juli måned hed dengang Quintilis, der er latin og betyder den 5. måned. Nu baserede Cæsar sin nye kalender på sol-året – startende den 1. januar. Og han opkaldte sin egen fødemåned efter sig selv, nemlig Juli.   Det er denne såkaldte julianske kalender, som i 1582 blev korrigeret af pave Gregor den 13.   Derved fik vi den gregorianske kalender , som vi bruger den dag i dag. Juli er iøvrigt navnet på denne måned på snart sagt alle germanske og romanske sprog:   Juli   ( dansk, tysk, norsk, svensk, hollandsk/flamsk, spansk ); July ( engelsk ); Juillet ( fransk ): Lugnio ( italiensk ); Julho ( portugisisk ); Iulie ( rumænsk ). I vikin...

Juni   Måneden Juni har sit navn fra den romerske gudinde JUNO. Hun var datter af Saturn og gift med Jupiter. De fik sammen børnene Juventas, Mars og Vulcan. Juno var gudinde for ægteskabslykke , og derfor mente man tidligere, at juni var en god måned at blive gift i. Juno blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Og hun var Roms og Romerrigets gudinde og protektor. Det gamle danske navn for denne måned er SKÆRSOMMERNATSMÅNED . Det er afledt af ordet skær, som i dette tilfælde betyder lys. Der findes intet gammelt dansk vejrvarsel, der dækker hele måneden i sin helhed. Men man sagde dog:   ” I juni varme og regn dertil   Således bonden det have vil ”

Kadaverdisciplin Udtrykket stammer fra Ignatius Loyola (1491-1556), stifteren af Jesuiterordenen.   Han foreskrev i 1550 ordensbrødrene ”lydighed, som om de var lig, der lader sig bære overalt og på enhver måde”.   Det vil sige at gøre ALT som befalet, selv ned til den mindste detalje, og også selv om det måske både er ubehageligt og farligt.    Udtrykket har lige siden været brugt i samme betydning.  

Kaffe Kaffe er en meget gammel sag. Den går tilbage til 500-tallet, hvor en gedehyrde i Kaffe i Yemen i den sydligste del af den arabiske halvø opdagede et træ, der havde bær med en opkvikkende virkning, når gederne tyggede på dem. Findestedet gav for altid navn til det nyopdagede produkt. Men det var først omkring 800 år senere, at nogen fandt på at riste kaffebønnerne og lave en drik ud af dem. Indtil da dyrkedes kaffen kun i det sydligere Arabien og i Ethiopien og eksporteredes fra havnebyen Mocha ved Det røde Hav. Senere eksporteredes kaffen til andre dele af verden såsom Sydamerika og med hollænderne til Java i Indonesien. Indtil det 14. århundrede. Meget tidligt fik Kaffehuset - Caféen - en stor betydning som mødested. Ikke mindst i  Mellemøsten på grund af Islams forbud mod vin og alkohol. Det første europæiske kaffehus åbnede i Venedig i 1645, og de europæiske kaffehuse og caféer fik fra starten stor betydning som centrum for politiske, litterære og ...

Kaffe og kolesterol Der er ny forskning, der viser, at man kun bør drikke filterkaffe . Hvorfor? Fordi de andre former såsom Nescafe, espresso og stempelkaffe indeholder særlige stoffer, som kan øge kolesterol-tallet med 10 % eller mere. Disse stoffer sorteres fra af filteret i filterkaffe.Og man har endda bevist, at filterkaffe kan være med til at nedsætte faren for hjerte-kar-sygdomme.   Disse forskningsresultater er bekræftet fra mange sider og er resultat af mange års forskning. Hjerteforeningen i Danmark har samlet dem og anbefaler, man følger dem. Dagbladet Politiken havde en stor artikel om det den 26. maj 2012. Sådan bliver man heldigvis klogere hele tiden. Så nu har jeg som storforbruger af Nescafe i flere menneskealdre sat dette "gode" produkt på øjeblikkelig og permanent pension - næsten!

Kam  - skære alt over én kam Den hollandske filosof og humanist Erasmus af Rotterdam (1466-1536) bruger talemåden: Gøre alle sko over én læst .   Dette udtryk blev senere almindeligt i Tyskland. Her havde man samtidug vendingen: at skære over én kam .   Det betød, at frisøren, når han klippede hår, løftede dette op med en kam og så klippede tværs over.   I Danmark man vi vist nok fået begge vendinger fra tysk, og de er blevet blandet sammen.   Så på den måde opstod udtrykket: at skære alt over én kam.    Vor egen Peder Syv (1631-1702)   bruger vendingen et sted i sine skriverier. I dag betyder udtrykket at skære alt over én kam , at man ser bort fra alle nuancer.   Man generaliserer. Man ser alt på samme måde.    

Kamaki-kulturen  -  amore fantastico Vi er tilbage i perioden 1960erne til og med 1980erne. Stedet er Lesbos. Den græske ø, som ifølge oldtidslegenden var forbeholdt kvinder. Ordet lesbisk kommer fra øens navn. Men sådan er det ikke mere. Og slet ikke i den periode, der er nævnt ovenfor.   Det var storhedstiden for starten af charterturismen. Tusinder af turister fra det kolde nord søgte varmen på bl.a. Lesbos. Og det var ikke bare Solens varme. Især de unge og yngre kvinder, måske også nogle af de lidt ældre, var klar til noget mere! Og skulle de ikke selv have lagt en plan, så blev de hurtigt hjulpet godt på vej af de lokale springfyre. De havde sammen grundlagt en slags konkurrence, der gik navnet Kamaki-kulturen. Den bestod ganske enkelt i at "score" så mange af de blonde turistkvinder som muligt. De kunne flytiderne udenad og var klar i lufthavnen, når flyene ankom. De blev kaldt kamkaierne .   Den fik ikke for lidt. Blomster, komplimenter, motorcykeltur...

Kamp mod vrøvl i offentlige diskussioner  Vi kender det alle. Debatten i medierne og på nettet er ofte totalt domineret af sludder og vrøvl - skrevet af folk, der ikke ved noget som helst om emnet.   Der findes folk, der nærmest får et "kick" ud af at optræde i de offentlige medier uden at sætte sig ind i sagens rette sammenhæng. Nogle medier sætter en redaktør til at luge de værste indlæg væk. Andre lader stå til. Facebook er nok en af de hårdest ramte.   Og hvorfor er det sådan?   Måske fordi folk har mere mod på bare at sidde hjemme ved tasterne og sende deres dumme gylde ud - i stedet for at rejse sig op i en forsamling og risikere at blive modsagt på stedet. Nu har norsk radio og TV - NRK - besluttet som et forsøg at gøre noget ved det.   Når de har sat noget på deres hjemmeside, som folk kan reagere på, så møder folk først en række spørgsmål, de skal besvare on-line. Det er spørgsmål, der skal vise, om folk virkelig har læst den pågældende artikel, før...

Karl Johan svamp Denne populære spise-svamp finds næsten overalt – og er meget elsket de fleste steder.      Den hedder egentlig på dansk Rørhat.   Det kan man godt forstå. Den er nærmest et rør med en hat på.   Men hvorfor hedder den i daglig tale Karl Johan ?   Det gør det fordi den svenske konge Karl 14 Johan ( 1763-1844 ) elskede den – og spiste oceaner af den.    Så langt så godt. Men hvem var han denne Karl Johan?   Han blev i 1810 svensk kronprins og blev så konge i 1818. Det var han indtil sin død i 1844.    Og hvad var han før han blev kronprins? Da var han såmænd feltmaskal i Napoleons hær.    Han var nemlig franskmand – født i Sydvestfrankrig af borgerlige forældre.   Hans franske navn var Jean Baptiste Bernadotte. Derfor hedder hans slægt, også kong Frederik og dronning Margrethe, også Bernadotterne.    Og hvor kommer svampen ind i billedet?   Han har helt sikkert haft den som sin yn...

Karsken bælg De fleste ved, at udtrykket af karsken bælg betyder: af alle kræfter . Man taler som med en kraftig blæsebælg. Men hvor stammer udtrykket fra?   Karsk betyder kraftig og stærk. Og ordet bælg på gammel dansk betød krop, lunge og dyreskind. Digteren I.P.Jacobsen skriver et sted: vi slider ret ud af den karske bælg”,   det vil sige med en stærk krops kræfter.   Og når man siger, at noget er skrevet ud af karsken bælg, så betyder det, at det er skrevet lige ud af landevejen - uden de store omsvøb og forblommeligheder.  

Kastanjerne  - at rage kastanjerne ud af ilden Det kommer oprindelig fra en fabel fra 1500-tallet. Heri får en abe en kat til at rage nogle kastanjer ud af ilden, så aben kan spise dem. Katten brænder sine poter.   Franske La Fontaine har senere skrevet en lignende fabel.   Det betyder i overført betydning, at man får andre til at gøre noget for sig, selv om det på en eller anden måde går ud over den, der hjælper én.

Kaste handsken for nogen   Dette udtryk stammer fra Middelalderen . I ridderturneringer kastede en ridder sin handske foran den anden ridder, han ville udfordre i en duel. Forud for denne skik lå en lang udvikling:   en handske havde i mange århundreder i mange situationer været et symbol for en hånd og denne igen for en person. I dag betyder udtrykket at kaste handsken for nogen   stadig væk at udfordre dem. Ikke til duel, men på en mere fredelig måde. Af og til blandes udtrykket med et andet, så man siger at kaste handsken i ringen . Det burde i stedet være at kaste håndklædet i ringen , og det betyder som bekendt at opgive, at overgive sig.   Altså det modsatte af at kaste handsken til nogen.  

Kattepine Vi ved, at når nogen er i en kattepine, så er de i en slem knibe og en stor forlegenhed. Men hvor kommer udtrykket fra? En af forklaringerne er, at kattepine er, når en at har ondt et sted. Men da katte ikke kan tale eller pege på, hvor det gør ondt, så sætter man ofte udtrykket til at betyde en meget vanskelig situation !   Som hvis man skal finde ud af, hvor katten det gør ondt på katten !  

Kaudervælsk Dette betyder et uforståeligt og gebrokkent sprog.   Oprindelsen er det tyske Kauderwelsch. Det var betegnelsen for   det sprog, som folkene omkring Chur (Kauer) i det sydøstlige Schweiz talte. Det kaldes også rætoromansk. På sin vis et det et blandingssprog med ord og udtryk fra flere andre sprog.   Ordet vælsk antyder, atd et kommer fra den romanske sprogverden.   Men tag det ikke som nogen ros, hvis noget siger, du snakker kaudervælsk. Eller at dit sprog er det rene Volapyk (se dette).  

Kelter De udgør den vestligste del af den indoeuropæiske folkeæt. Navnet kommer af græsk: gleter eller galater, dvs. folket i Gallien. De gotiske folk brugte betegnelsen vælske om kelterne.   Der er adskillige keltiske sprog:   gælisk (irsk, højskotsk og manx (sproget på Isle of Man), kymrisk (walisisk, det uddøde cornisk i Cornwall og bretonsk i Bretagne i Frankrig). Historisk var kelterne dominerende over en stor del af Europa, men blev bl.a. drevet tilbage af kimbrerne, derefter af romerne (de kaldte dem gallerne) og fra 445 e.Kr. af angler og saksere, der drev dem mod vest og nord på de britiske øer.   De oprindelige briter var også en keltisk folkestamme, som blev fordrevet af angel-sakserne fra Jylland og Nordtyskland.  

Kigge i vejviseren efter Vi kender alle udtrykket: Det kan du kigge i vejviseren efter.   Og vi ved også, at det betyder, at det kan du godt glemme. Det kommer der ikke noget ud af . Eller:   det kan du ikke finde. Historien bag dette gængse udtryk er ret interessant. Omkring 1770 var Danmark inde i en ny periode med orden og overblik. Der var foretagsomhed og idealisme på banen. Det var også den kendte konge- og dronningeoppasser Struensee's tid.   Et af de mange nye initiativer var, da nyborggenseren, (handels-)agent Hoick gjorde karriere i København.   Et af hans mange initiativer var, at han startede "Kjøbenhavns Politiske Veyviser", netop i 1770.   Den satte styr på oversigt over mangt og meget i byen. Folk kunne nu finde både gader, butikker, adresser, forlystelser og meget andet ved at kigge i vejviseren. Men som tiden gik, gik det ned ad bakke for den gode Veyviser. Og i midten af 1800-tallet var den ikke længere meget bevendt. Man kunne sjælden...

Kimbrer Jeg er kimbrer. Af fødsel - og af sind.   Hvad er det? Hvor kommer det fra? En kimbrer hører til en meget brav og energisk stamme i det nordlige Danmark. Nærmere betegnet fra landsdelen Himmerland - eller Kimbrerland, som det oprindelig hed.   Stammen spores første gang flere århundreder før vor tidsregning. Mens romerne blev stærkere og stærkere id et sydlige Europa, blev vi kimbere større og stærkere oppe mod nord. Vort symbol var - og er - en TYR. En stærkt én af slagsen. Kimbrertyren. En dag omkring år 105 f.Kr. erklærede chef-kimberen:   Lad os erobre Rom!   Så vi tog afsted. I titusindvis. Sydpå. Med mænd, krigere, kvinder, børn, husdyr, udstyr - og en stærk vilje. En farverig flok, som blev større og stærkere efterhånden som vi kom tættere på romerne. Den ene romerske legion efter den anden blev nedkæmpet og tilintetgjort. I det galliske område (nu Frankrig), i det sydlige Tyskland og i Østrig. Romerriget gik i panik!   Og især da dets sold...

Kindhest Dette ord stammer fra Middelalderen og har to betydninger:   det kan betyde en lussing . Og det kan også betyde en blæsebælg.   En af gaderne i det centrale Næstved hedder Kindhestgade. Mon der har ligget en skole i den gade ?!