KAMP MOD VRØVL I OFFENTLIGE DISKUSSIONER

Kamp mod vrøvl i offentlige diskussioner 

Vi kender det alle. Debatten i medierne og på nettet er ofte totalt domineret af sludder og vrøvl - skrevet af folk, der ikke ved noget som helst om emnet.  Der findes folk, der nærmest får et "kick" ud af at optræde i de offentlige medier uden at sætte sig ind i sagens rette sammenhæng. Nogle medier sætter en redaktør til at luge de værste indlæg væk. Andre lader stå til. Facebook er nok en af de hårdest ramte.  Og hvorfor er det sådan?  Måske fordi folk har mere mod på bare at sidde hjemme ved tasterne og sende deres dumme gylde ud - i stedet for at rejse sig op i en forsamling og risikere at blive modsagt på stedet.

Nu har norsk radio og TV - NRK - besluttet som et forsøg at gøre noget ved det.  Når de har sat noget på deres hjemmeside, som folk kan reagere på, så møder folk først en række spørgsmål, de skal besvare on-line. Det er spørgsmål, der skal vise, om folk virkelig har læst den pågældende artikel, før de giver deres kommentarer. Og først når de har svaret og vist de har læst den, så kan de komme videre og skrive, hvad de vil på hjemmesiden.

Det er efter min mening en smart og selvregulerende måde at komme dette fordummende uvæsen noget til livs!

 

Comments

Popular posts from this blog

SANKT GERTRUD - GLANSEN ER GÅET AF SANKT GERTRUD

RENT MEL I POSEN

KAFFE