VIDEN OM

Gifte sig til venstre hånd Det betyder, at en konge gifter sig med en ikke-kongelig, borgerlig pige. Udtrykket kommer fra, at kongen under brylluppet rækker sin brud sin venstre, ikke sin højre, hånd. Og det betyder, at hverken hans nye kone eller deres fælles børn får arveret til tronen.   Samtidig kunne kongen være gift "til højre hånd" med sin dronning på normal vis og med de normale rettigheder. I den katolske kirke har man i århundreder accepteret, at ikke bare konger, men også adelsmænd kunne gifte sig med kvinder under deres stand ved at gifte sig på samme måde til venstre hånd. Faktisk kunne også adelkvinder gifte sig med borgerlige mænd på samme vis. Og uden arveret. Der er mange konkrete eksempler i historien, såsom: 1850:   den danske konge Frederik VII og Louise Rasmussen (Grevinde Danner) 1880:   den russiske zar Alexander II og Eketarina Dolgorukova 1900:   den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og Sophie von Chotek.   ...

Glimre ved sit fravær Romerne havde i sin tid den faste skik ved særlige begravelser, at deres forfædres og slægtninges portrætter blev båret foran ligtoget. Det var en æresbevisning. Da Junia – søster til Brutus og Cassius’s kone – blev begravet, manglede billederne af Brutus og Cassius.   De var faldet i unåde. De brillierede ved deres fravær. Udtrykket at glimre ved sit fravær bruges i dag til at sige, at nogen man forventer vil være til stede ikke er der. Ofte som en slags stille protest. Eller måske fordi de ikke er indbudt.  

Goddag mand - Økseskaft Denne vending stammer fra en gang, da en døv mand sad oppe i et træ. Han var ved at save en gren af, som han skulle bruge til at lave sig et økseskaft. Pludselig fik han øje på to mænd, der kom gående imod ham. Manden i træet ønskede ikke, at de to herrer skulle opdage, at han var døv. Derfor prøvede han at regne ud, hvad det første var, de to mænd ville sige til ham, når de nåede træet. Den døve mand blev enig med sig selv om, at de nok ville spørge, hvad han skulle bruge den gren til, han var ved at save af. De to herrer nåede nu træet og sagde: ” Goddag mand”   Hvortil den døve mand svarede: ” Økseskaft!” Udtrykket bruges som bekendt stadig væk. Nu betyder det, at man svarer på noget helt andet, end der bliver spurgt om. Eller giver en kommentar, der ikke har noget med det at gøre, man diskuterer.  

Gode skind  -  at gå ud af sit gode skind I gamle dage troede man, at det under visse omstændigheder var muligt at forlade sin ham og iklæde sig en anden skikkelse. Udtrykket At være ude af sig selv stammer også herfra. I nutiden er meningen med denne vending, at en person er ved at miste besindelsen, så han eller hun ikke længere (oftest i kortere eller somme tider i længere tid) helt er sig selv.  

Godt skåret for tungebåndet Dette udtryk kommer fra det gamle testamente, 2. Mosebog . Her taler Moses til Herren om, at han er uomskåret på læberne .   Meningen med dette udtryk i overført betydning er, at han er en dårlig taler. At være omskåren ville efter jødisk lov sige, at man er, som man skal være. Derfor betyder ordet uomskåren , at man ikke er, som man skal være. I dag betyder at være godt skåret for tungebåndet , at man taler godt – har gode talegaver – at man er en god taler.

Golden Gate broen Denne 2,7 km lange hængebro i San Francisco blev bygget i årene 1933-37 som en del af præsident Roosevelts New Deal program, der skulle sætte gang i økonomien i USA igen. Den er malet rød, bl.a. for at den kan være mere synlig også i perioderne med tæt tåge i området.   Der er 38 malere fast ansat ved broen, og de bruger årligt 20.000 liter rød maling for at holde den ved lige.

Google Ordet google kommer fra betegnelsen googol.   Det er navnet på et enormt stort tal, nemlig et 1-tal fulgt af hundrede nuller.  

Gordisk knude Dette udtryk kommer fra Apollons Orakel i Delfi – verdens centrum i oldtidens Grækenland.   Oraklet havde forudsagt, at den, der kunne løse en knude, der var slået på seletøjet på en vognstang, der stod i Zeus-templet i Gordion, ville blive verdens hersker. Så kom Alexander den Store (356-323 f.Kr.) og løste knuden ved at hugge den over med sit sværd.   Og han blev faktisk den daværende kendte verdens hersker. I dag betyder at løse den gordiske knude , at man løser en opgave, der på forhånd ser helt umulig ud.

Goter Det er et folk, der oprindelig stammer fra Sverige ( ”Göter”, Göteborg, Gotland ). Ordet udtales på gammelt dansk som Gotter ( à la Gothersgade). De huserede i store dele af Øst- og Vesteuropa. De havde riger både i Sydrusland, Italien, Spanien (længst) og flere andre steder. Deres storhedstid var i det 4. og 5. århundrede e.K.   Samme periode, hvor Romerriget gik til grunde.  De startede skriftsprog og en ny måde at give navne på. Den fra Nordfrankrig udgåede spidsbuestil døbtes ”gotisk stil”. Goternes liv og færden har givet anledning til mange sagn. Adskillige findes i Jordanis latinske ”Goterkrønike”, der i det 6. århundrede fastholdt 600 års minder såsom udvandrerkongen Berik = kimbrerhøvdingen Boirix fra Jylland ( d. 101 f.Kr.).  

Gravens rand  - at gå på gravens rand Man sagde også tidligere: at stå med det ene ben i graven .   Udtrykket stammer oprindelig fra græsk mytologi. Her fortæller man om færgemanden Charon, der i sin utætte båd sætter de døde over floden Acheron til Dødsriget.  Erasmus af Rotterdam taler f.eks. i sine skrifter om, at alderdommen har det ene ben på Charons båd , og han rammer dermed tanken om, at man skridtvis nærmer sig Dødsriget. Fra at stå med det ene ben på Charons båd blev det efterhånden til at stå med det ene ben i graven. Men da gravskikken gjorde gravene dybere, krævede logikken, at man ikke havde det ene ben i graven, men gik på dens rand. Det indrettede udtrykket sig så efter. I dag betyder udtrykket at gå på gravens rand , at man nok ikke har så lang tid igen at leve i.  

Griller i hovedet Udtrykket at sætte nogen griller i hovedet stammer oprindelig fra tysk. Ordet griller kommer af det latinske ord gryllidæ , der betyder fårekyllinger .   Man troede i gamle dage, at hvis man så disse insekter i sin have, så varslede det lig, altså at nogen døde. Det kunne også dengang forståes i overført betydning. Holberg lader i fortællingen Barselsstuen Jeronimus snakke om, at   jeg har fået Griller i Hovedet og tviler om min hustrues Troskab! I dag betyder udtrykket, at man har fået nogle tossede ideer . Man er røget ud af en tangent.

Grog Det er navnet på en varm blandingsdrik af rom, cognac eller lignende – tilsat vand, sukker og citron eller krydderier. Udtrykket er mest brugt til søs. Ordet grog er oprindelige øgenavnet på en britisk admiral, Vernon, der i 1740 påbød, at matrosernes rom skulle fortyndes L  

Grundlovsdag den 5. juni Spørgsmålet er:   Hvorfor blev netop den 5. juni valgt til underskrivelsen? Alle ved, at den 5. juni er Danmarks grundlovsdag. Måske også, at det var tirsdag den 5. juni 1849, at landets fik sin allerførste frie grundlov Men ved du også, HVORFOR det netop blev den 5. juni ?   Sikkert ikke. Det er sød historie. Og det skulle være ganske vist. Den grundlovgivende rigsforsamling med landets brave mænd ( ingen kvinder, naturligvis ) havde siden oprøret i foråret 1848 drøftet og debatteret, hvordan den nye grundlov skulle   se ud. Der var mange synspunkter. Også nogen om, at det slet ikke var nogen god ide med en fri forfatning. Bl.a. salig Grundtvig forfægtede dette synspunkt. I foråret 1849 var et stort flertal blevet enige om en tekst. En tekst, der ligger tæt på den første belgiske grundlov fra 1830. Nu skulle den enevældige konge, Frederik den 7., så skrive den under. Det var ikke noget problem. Han ville gerne. Og han interesserede...

Grækenlands flag     Flaget kaldes det " himmelblå-hvide flag ". Det har et blåt og hvidt kors i øverste venstre hjørne. Og så har det 9 horisontale striber: 5 blå og 4 hvide. Den øverste og nederste stribe er altid blå. Flaget har stort set set således ud, siden Grækenland blev uafhængigt fra Det osmanniske rige (Tyrkiet) i 1821, altså for snart 200 år siden. Det hvide kors symboliserer den græsk-ortodokse religion, som i mange århundreder har været grækernes religion. De 9 striber repræsenterer antallet af stavelser i den kendte græske sætning: Eleftheria i Thanatos - der betyder: Friheden eller Døden. Den var mottoet for den græske revolution for 200 år siden, da de fik deres frihed efter 400 års tyrkisk overherredømme. Hvorfor er den vigtigste farve på flaget blåt?   Fordi den symboliserer det blå Græske Hav. Og den hvide farve symboliserer de evige bølger på havet - de bølger, som Oldtidens græske gudinde Afrodite ifølge legenden stod op fra. ...

Græsenke Udtrykkets oprindelse kendes ikke med sikkerhed. Forklaringerne er mange. Fra tysk og svensk har vi denne forklaring: en forført og forladt pige – specielt en pige, der er forført i det fri (på græs). Det samme siges om det tyske udtryk Strohwitwe .   Danske Peder Syv (1631-1702) siger, at ” græsenke kaldes den, hvis mand har hængt sig ”.   Spøgefuldt har man på mange sprog kaldt en ægtemand, hvis kone er bortrejst, for græsenkemand . En betegnelse, der er vendt tilbage til kvinden, så græsenke blev betegnelsen på en kvinde, hvis mand var bortrejst.   I Norge kaldes en græsenkemand ofte græskar (kar=karl). I dag bruges betegnelsen græsenke stadig som betegnelse på en kvinde, hvor manden er midlertidigt bortrejst.   For sømandskoner gælder den særlige skik, at en græsenke sætter to hvide kattefigurer af porcelæn i vinduet. Og kattene kigger udad.   Hvis de står der og kigger indad i huset, så er manden hjemme. Så kan man selv fundere over, hvad en ...

Grøn af misundelse Alle ved, at grøn af misundelse betyder, at man er fuld af misundelse eller jalousi. Men hvordan kommer ordet grøn ind i denne sammenhæng? Farven grøn har en række negative sider knyttet til sig, f.eks. i forbindelse med jalousi, uerfarenhed, misundelse, ulykke, grådighed, begrænsning, skyld og lidelse. I Kina er grøn symbolet på utroskab. Så det må være derfra, at sproget har taget ordet grøn ind i udtrykket for at fortælle om en særlig stærk misundelse.   Man siger også af og til gul og grøn af misundelse.   Godt er det i hvert fald ikke.  

Grønne øre Vi kender alle udtrykket: Man sover på sit grønne øre . Det betyder, at man sover behageligt og godt.   Men hvor kommer udtrykket fra? Der er flere sider til en forklaring. Den ene er, at ordet grøn har samme oprindelse som ordet gro. Altså noget positivt, noget godt. Den anden er, at i mange farvelærer (f.eks. i Goethes "Zur Farbenlehre" fra 1810) er grøn farven i midten. Den forliger - står imellem - modsætningerne gul og blå. Derved bliver den formildende og beroligende.   Den er også håbets og vækstens farve. Så når man sover på sit grønne øre, så sover man virkelig godt og behageligt. Og forhåbentlig uden at øret rent faktisk bliver helt grønt.    

Gråt papir At blive fyret på gråt papir vil sige at blive afskediget uden økonomisk kompensation, ansættelse i anden stilling, eller lignende. Man er faldet i unåde, måske på grund af uoverensstemmelser. Udtrykket kommer fra en skik inden for hæren op til år 1900. Hvis ens afskedigelse var skrevet på gråt papir betød det, at militæret var misfornøjet med den afskediges opførsel eller duelighed. Den normale afskedigelse blev skrevet på hvidt papir. Så det hverken var eller er særlig godt eller morsomt at blive afskediget på gråt papir.

Guldhornene Det er to horn af guld fra begyndelsen af germansk jernalder ( 5. århundrede e.Kr.). De blev fundet ved Gallehus tæt på Møgeltønder i Sønderjylland i 1639 og 1734.   I 1802 blev de stjålet fra Nationalmuseet af guldsmed Niels Heidenrich. Han smeltede dem om.   Heldigvis findes der kopier af dem.  Adam Oehlenschlæger har skrevet et digt om dem.  

Gullaschbaroner Dette udtryk betyder, at nogen pludselig er blevet meget rige på grund af krig. Det stammer fra 1. verdenskrig, hvor de tyske soldater i høj grad ernærede sig med konserves, især med gullasch. De store feltkøkkener blev kaldt Gullasch-Kanonen.   Denne gullasch kom især fra neutrale lande, ikke mindst fra Danmark.   De var i hast opstået store konservesfabrikker. Og kvaliteten af maden var ikke altid i top L    Men ejerne blev meget rige. Og de havde ofte for vane at prale offentligt af deres store rigdom.   Derfor er ordet Gullasch-baroner ikke   noget positivt ord.   Ej heller i dag.  Det svarer meget til nutidens såkaldte ny-rige , ikke mindst fra Rusland og Kina.  

Gundestrup-karret Dette er et meget velbevaret sølvkar fra før-romersk jernalder eller ældre romersk jernalder. Det blev fundet i 1891 af en tørvegraver i en mose i Gundestrup ved Aars i Himmerland. Det er 42 cm højt, 69 cm i diameter og vejer 9 kg. Der er masser af relieffer på karret. Det stammer formentlig fra Mellemeuropa eller fra Orienten.  Det originale kar findes i dag på Nationalmuseet. Museet i kimbrernes by Aars har en kopi i naturlig størrelse.  

Gyde olie på oprørte vande Udtrykket ” at gyde olie på oprørte vande ” stammer fra missionærmunken og præsten Beda. Han beskrev i en af sine bøger, hvordan han havde rådet en ung præst til at gyde olie på vandene, hvis der var storm. Det ville ifølge Beda dæmpe det oprørte hav. Udtrykket bruges i dag i overført betydning. Det betyder stort set at dæmpe gemytterne – at bringe en ophidset stemning i to. Beda levede omkring år 700 og virkede forskellige steder i England. Han blev født i Northumbria i år 672. Han startede i kloster allerede som 7-årig. Han var også forfatter og salmedigter, og det var ham, der foreslog, at vor tidsregning skulle begynde ved Jesu fødsel. Det er også Beda, der har nedskrevet meget om religionen i England før den kristne tid. Beda døde som 53 årig i 735 e.Kr.  

Gæster og fisk lugter efter tre dage Dette er et gammelt udtryk, der oprindelig blev brugt i oldtidens Grækenland.   Første gang man ser det skrevet ned er hos den romerske komedieforfatter Plautus (omkr. 200 f.Kr.). Han gendigtede ofte græske komedier.   I stykket Den storprangende Soldat   bruger han sætningen: Ingen ven er så velkommen, at han ikke efter tre dage vil være en plage i en vens hus .    I en senere vending siges der i Ordsprogenes Bog:   Sæt sjældent din fod i din næstes hus, at han ej får for meget af dig og ledes.   Og ved at kæde ubehaget ved at have gæster for længe med gammel (og halvrådden) fisk, kommer budskabet klart igennem.   Alle ved, hvordan dårlig fisk lugter L I dag bruges udtrykket for at sige:   Bliv ikke for længe. Eller:   Overdriv ikke – heller ikke ved besøg.  

Gøre i nælderne Alle ved hvad brændenælder er. De er ikke rare at røre ved. Og de er slet ikke rare at forrette sin nødtørft i - altså at gøre i nælderne. Man får helt kuldegysninger ved tanken ! Så når man i overført betydning siger, at nogen "har gjort i nælderne", så betyder det, at han eller hun har gjort noget virkelig dumt. Man er kommet galt afsted. På engelsk siger man: put one's foot in it. Det svarer også meget til det danske udtryk:   træde i spinaten.

Gøre kål på noget   Kål har alle dage været en meget vigtig spise. I oldtidens Norden hed de kál – og hørte til hvermands   livsfornødenheder. Det var fattigmandskost. Og derfor gjorde man også grin med kål.   Vrisne Søren Kierkegaard var en af de slemme i den henseende. Udtrykket at gøre kål på noget , f.eks. på kålen, betød at spise det op, Når man havde gjort det, var den pist verschwunden, tilintetgjort. Man havde bragt den af vejen. Og da den ikke var særligt højt agtet, var det egentlig godt, at den var væk, brugt op. I dag bruges udtrykket til at sige, at noget – og ikke specielt kål - er tilintetgjort. Der er gjort en ende på det.  

Gå amok Ordet amok er oprindelig malaysisk og betyder rasende og vanvittig . Det kom i sin tid til Europa via Holland, Portugal og England. Det bruges første gang i en bog i England i 1600-tallet med stavemåden amuck. I dag er betydningen fortsat at blive vild og ustyrlig , ofte med voldsom ophidselse og med vold til følge. I overført betydning kan at gå amok betyde at handle hurtigt og ukontrolleret – som i ekstase . Man siger f.eks., at folk går amok i julegave-indkøb.    

Gå fløjten Denne talemåde er af meget gammel oprindelse. Og den har ikke noget med at fløjte at gøre. Den stammer fra en ældgammel grov tysk talemåde: He schürde sin gat un gung fleiten. Det betød direkte oversat, at han strøg sin rumpe og gik fjertende.   Eller i nutidens sprog:   Han listede sig afsted uden at betale. Det plattyske udtryk fleuten gaan (højtysk: flöten gehn) er det samme ord som det engelske flit , der betyder at flytte og derefter liste sig hemmeligt bort.   Med andre ord kan man sige, at når man i dag bruger udtrykket at gå fløjten , så mener man, at en person eller snarere en mulighed er forsvundet – næsten uden at nogen har bemærket det.  

Gå i dørken En dørk er et skibsgulv. At gå i dørken betyder at falde om – enten på grund af et slag i hovedet eller som følge af drukkenskab.   I overført betydning betyder det at blive helt slået ud over ét eller andet.  

Gå i hundene Udtrykket at gå i hundene stammer fra gamle dage, da man smed alt affald ud på gaden, og de løsgående og mere eller mindre vilde hunde kastede sig over det. Helt tilbage i det gamle testamente tales der om, at hundene skulle æde Jesabels kød på Israels ager”.    På tysk siger man:   Vor die Hunde kommen   (altså at blive kastet for hundene). Så når man siger, at nogen er gået i hundene , så mener man, at de har et ligeså elendigt liv, som de hunde der må kaste sig over, hvad der smides ud på gaden.   Og det er ikke rart L  

Gå nedenom og hjem Den islandske høvding og edda-skriver Snorre Sturlason (1178-1241) skrev i sin Edda , at nedover og nordefter ligger vejen til hel   (helvede).   Dette kan være ophav til udtrykket at gå nedenom og hjem. Meget senere (omkring 1781) forekommer udtrykket igen i en molbohistorie .   Den handler om nogle mænd, der springer i vandet efter en gryde. Men de kommer ikke op igen. Så siger de andre til hinanden: Nå, vi vil ikke bie længere efter dem. De er gået nedenom og hjem for at komme hjem før vi andre. I dag betyder udtrykket, at man er gået fallit – at det er gået én ilde.  

Gå nogen i bedene Dette udtryk kommer ikke af bed i den moderne betydning havebed eller blomsterbed.   Det kommer fra den gamle betydning af ordet bed , nemlig græsgang for kreaturer. Så at gå nogen i bedene ville dengang sige, at man lod sine kreaturer græsse på en anden mands mark. I dag betyder denne vending, at man blander sig i andre menneskers affærer.   Og det er i grunden ikke så godt!

Gå over stregen Dette udtryk stammer fra det ældgamle Norden, hvor det betød at overskride den streg, der ridsedes i jorden for at angive de kæmpendes område under tvekamp. I dag betyder at gå over stregen, at man gør noget eller siger noget, der ligger ud over det tilladelige.    

Gå planken ud Dette er en særlig henrettelsesmetode, der er brugt af sørøvere. Det betyder i praksis, at personen skal gå ud på en planke, der strækker sig ud fra siden af et skib. Det ender naturligvis med, at han eller hun falder i vandet og drukner. I de fleste beskrivelser er hænderne bundet på ryggen, og havet er fuld af hajer. Der er dog kun få kendte tilfælde. Metoden kan nok især henføres til piratmytologi. Derimod bruges udtrykkes ofte i overført betydning. Her betyder det, at vedkommende er nødt til at gøre noget helt til ende - især når det handler om noget ubehageligt. På engelsk siger man normalt:   to walk the line.

Gå til makronerne Alle ved, at dette udtryk betyder at tage alvorligt fat.   Men hvor kommer det fra? Det stammer fra en sammenblanding af to forskellige udtryk: Det ene er at gå til ”makronen”.   Det betød i radioens tidlige barndom i 1920erne at ”gå helt hen til mikrofonen”, når man var ”på”, dvs. når der skulle noget ud til lytterne.   Mange var lidt bange for dette, så de skulle overvinde sig selv for at gå tæt på. Det andet udtryk kommer fra bagerverdenen. Man talte om at komme ned til makronerne i æblekage eller trifili. I overført betydning bliver ”at gå til makronerne” til, at man når frem til det solide, frem til det, der betyder noget. Den gamle vits om, hvorfor der er lys i bagerbutikkerne om natten, giver en anden udlægning.   For hvorfor er der det? Fordi man vil prøve at undgå, at kammerjunkerne går til makronerne J Et søster-udtryk til at gå til makronerne er at gå til vaflerne.

Haithabu Haithabu - eller Hedeby - var den største og vigtigste vikingebebyggelse i Nordeuropa. Navnet kommer af Heida = Hede og Býr = gård   (på norse). Den ligger ca. 3 km sydøst for den nuværende by Schleswig.    Den lå dengang på et meget strategisk godt sted for handelsvejene: for enden af Slesvig Fjord, der går et godt stykke ind i landet, og videre vestpå ad den lille flod Slien. Derved kunne man fragte handelsvarer fra Østersøen over til Nordsøen.   Og samtidig gik den nord-sydgående "trafik-åre" til lands meget tæt på. Det er den senere Oksevejen eller Hærvejen. Haithabu er første gang nævnt i år 804 AD. Og den bliver stort set ødelagt i et slag mellem danske og norske vikinger i 1050 AD.   Stedet blev glemt. Og først omkring år 1900 startede man udgravninger, som bragte hele byen til syne igen. Fra 1985 er der åbnet et meget interessant museum lige ved siden af selve Haithabu. Her er og de dansksindede foreninger i området gået aktivt ind, bl.a. ...

Halloween De fleste ved, at den finder sted hvert år den 31. oktober om aftenen. Men hvad er historien bag den? Selve navnet er på engelsk en forkortelse af All Hallows' Evening (Allehelgens aften), som netop er den aften, da den næste dag er Alle Helgens Dag. Traditionen kom med irske og skotske emigranter til Amerika og stammer fra den ældgamle keltiske Samhain fest (udtales sah-win).   Det var fejringen af, at høstsæsonen var slut. Og samtidig troede man, at natten mellem den 31. oktober og den 1. november var en slags overlapning mellem de levendes og de dødes riger - og at de døde ofte kom tilbage og spredte sygdom og ulykke. Fejringen af halloween skete - og sker stadig - med narrestreger, bål, kostyme-fester og med at udstille de såkaldte jack-o-lanterns . Det er en gammel øst-engelsk tradition med at skære græskar eller turnips ud i skræmmende figurer og sætte stearinlys indeni.   Måske også for at jage de døde tilbage til deres dødsrige ?! Halloween var in...

Hamburg Hamburg er i dag Tysklands næststørste by med 1,7 millioner indbyggere. Den største er naturligvis det genforenede Berlin. Og som mange ved, er Hamburg lige ved at være også en dansk by. I hvert fald historisk. En meget stor del af den danske eksport gik i mange hundrede år især til og via Hamburg. Lige fra dengang, hvor 30-40.000 danske okser hvert år blev drevet ned ad Oksevejen (hvor ellers!) - også kaldt Hærvejen - til Hamburg for at blive slagtet på byens store slagtehuse. Eller for af købmændene at blive solgt videre i levende live, ikke mindst til Holland og Belgien.   Senere fik kong Christian d. 4. - der som bekendt havde mindst een ny ide hver dag - den ide, at nu måtte det være på tide, at vi danske simpelt hen udkonkurrerede Hamburg. Nu havde vi lagt arm med byen igennem århundreder, ikke mindst i dens egenskab af at være Hansestad og dermed være et vigtigt led i en kæde af meget indflydelsesrige byer i Nordeuropa.   Og hvordan går man så igang med at udk...

Hamburger Kært barn har ikke bare mange navne, men af og til også mange ”fædre”!   Det gælder også betegnelsen en hamburger. Ud over at være navnet for en indbygger i storstaden Hamburg er det navnet – som de fleste ved – på en særlig burger, en særlig sandwich, kan man sige.   Et stykke hakket kød mellem to stykker brød.   Det kan have mange former, og normalt spises den i varm form.   Der er masser af forskellige slags hamburgere, naturligvis. Afhængig af, hvem der laver dem. Og hvor man er i verden. Men spørgsmålet her er: Hvor kommer betegnelsen fra? Den mest udbredte forklaring er, er det stammer fra New York i slutningen af 1800-tallet. Der kom en masser jøder fra Hamburg til New York som indvandere. Mange af dem kunne ikke få arbejde. Og initiativrige som jøder ofte er satte de gang i en produktion af ”fast food” – noget oksekød mellem to stykker brød. Den spise solgte de så på gader og stræder i New York. Det blev hurtigt en stor succes. Og da ophav...

Harley-Davidson Dette er en amerikansk motorcykel fra Milwaukee i Wisconsin. Den er opkaldt efter to lokomotivførere, der opfandt og byggede den i 1902. Den kom i produktion fra 1905 og er især brugt af det amerikanske færdselspoliti.  Både Harley og Davidson stammede begge fra Skotland. Der er i dag Harley-Davison klubber af entusiaster over hele verden.

Hedonisme Ordet hedonisme kommer af græsk hedone, der betyder lyst.   Det er læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse. Denne livsfilosofi blev oprindelig grundlagt af Aristippos fra Kyrene (435-366 f.Kr.). Den er senere blevet videreudvikle af Epikur (341-270 f.Kr.) - og dens tilhængere kaldes derfor også epikurærere. I dag bruges udtrykket let nedsættende om en livsførelse, der i høj grad er præget af nydelsen af livets goder. At man lader sig styre af sine lyster.

Heinz og 57 Henry J Heinz var en amerikansk industrimand fra Pittsburgh. Han var altid på udkig efter nye ideer.   Han var i fødevarebranchen og producerede pickles, tomatsauce og andre produkter af den art. Da han engang var på en togtur så han en reklame, der sagde: Vi sælger 21 forskellige sko. Det fik ham på den ide, at det var en god ide at knytte et bestemt tal til sine tilbud af forskellige varer. Selv om hans firma allerede tilbød mere end 100 forskellige varer, kom han straks til at tænke på sit eget og sin kones favorittal:   57 ! Derfor besluttede han, at alle hans firmas produkter fremover skulle sælges under tallet 57. Derfor kan du den dag i dag se tallet 57 på alle Heinz produkter - f.eks. normalt på låget til Heinz ketchup flasker!   Husk at se efter!    

Hekkenfelt Navnet kommer fra oldislandsk og er et gammelt folkeligt navn for Hekla . Ifølge dansk folketro var Hekla det sted, hvor der ved visse højtider, især Sankthansnat, holdtes en sammenkomst mellem heksene og fanden.   Vulkanen ansås i Middelalderen for en af nedgangene til helvede. Når man i dag siger, at noget går ad Hekkenfelt til , så betyder det, at det går rigtig, rigtig skidt. Det går ad helvede (= Hekla) til.  

Heldig kartoffel Som de fleste ved, siger man dette om en heldig og lykkelig person. Men hvor kommer udtrykket fra? Man mener, at udtrykket stammer fra en gammel sømandsleg lade kartoflen gå , hvor en lille genstand, der blev kaldt ”kartoflen”, gik rundt fra mand til mand i en rundkreds, mens en person inde i midten forsøgte at få fat i den. Denne ”kartoffel” kunne være en rigtig kartoffel – eller et stykke tov eller en sveske.   Hvis det lykkedes manden i midten at få fat i ”kartoflen”, så sagde man, at han var en ”heldig kartoffel”.   Og dette udtryk er så senere i overført betydning kommet til at betyde en heldig person i det hele taget. På engelsk hedder en heldig kartoffel a lucky beggar.  

Hellig ild Udtrykket den hellige ild stammer fra betegnelsen på brændeoffer-ilden i gudetempler i meget gamle dage. Den kendes fra mange religioner. For de gamle grækere var ilden noget helligt. Man mente, at den var blevet stjålet fra guderne af Prometheus. I den kristne religion nævnes den bl.a. i 3. Mosebog det gamle testamente, hvor Gud pålægger Moses, at ilden på alteret ikke må gå ud. Derfra kommer traditionen med den altid brændende lampe i jødiske synagoger. Skikken er også brugt i den katolske kirke.   Man taler også om   Den evige lampe eller den hellige flamme . Når der brænder en evig ild på mindemærker for faldne under krige, f.eks. på den ukendte soldats grav under Triumfbuen i Paris, så er det en udløber af samme tradition. Den olympiske flamme har på en måde samme ophav. I god tid før olympiske lege tændes den ved en særlig ceremoni ved solens stråler på Olympen i Grækenland. Derefter løbes (og fragtes på anden måde) den over en længere periode før le...

Herodes til Pilatus Når man siger fra Herodes til Pilatus , så låner man et udtryk fra Lukas evangeliet. Heri beskrives, hvordan Jesus før sin dom blev ført fra kong Herodes til den romerske præfekt Pilatus – og tilbage igen. I en forvrænget form – der ofte bruges – siger man fra Pontius til Pilatus.   Det er naturligvis noget vrøvl, fordi præfekten (statholderen) hed netop Pontius Pilatus. I nutiden betyder udtrykket, at man farer rundt fra det ene sted til det andet.  

Herostratisk berømmelse Herostratos var en slave, der var født i Efesos i Lilleasien. For at gøre sit navn kendt til evig tid satte han ild til det berømte Artemis-tempel i Efesos. Det skete ifølge sagnet i år 356 f.Kr. Han blev dømt til døden, og i dommen stod, at hans navn aldrig mere måtte nævnes.   Men hans ønske blev opfyldt, da hans navn stadig nævnes i forbindelse med betegnelsen herostratisk berømmelse. Det betyder berømmelse af negative grunde

Herrnhutter Dette er navnet på en evangelisk-luthersk religiøs menighed. De kom oprindelig fra Mähren i det nuværende Tjekkiet, hvor de efter brændingen af Jan Hus i 1415 blev forfulgt af katolikkerne.  De slog sig i begyndelsen af 1700-tallet ned i den lille tyske by Herrnhut i det østligste Sachsen (i dag lige på grænsen til Polen). Herfra vandrede en del af dem nordpå. Og omkring 1770 gav den danske kong Christian VII (tilskyndet af Struensee) tilladelse til, at de kunne slå sig ned også i Danmark. De grundlagde byen Christiansfeld nord for Haderslev i 1773, og her byggede de den by, der står der den dag i dag. På dansk kaldes de Brødremenigheden. Og byen er netop blevet sat i stand. Og den er optaget på UNESCOs liste over kulturel verdensarv. Som religiøs bevægelse er herrnhutterne ofte blevet kaldt de glade pietister.  

Hittitterne Dette er et oldtidsfolk i det østlige Lilleasien. De havde deres højdepun kt i det 2. årtusinde f. Kr. De grundlagde et stort rige, der konkurrerede med Egypten, men mistede betydning efter ca. 1200 f. Kr.    Navnet stammer fra det gamle testamente, hvor de er et af de folk, som jøderne må nedkæmpe, da de kommer til Kana’ans land. Indbyggerne talte hittittisk, som tilhører den anatolske gren af de indoeuropæiske sprog. Det menes at at mederne og hittiterne er forfædre til de moderne kurder. De kurdiske dialekter Kurmanji, Laki og Zazakki er en blanding af medisk og hittiternes sprog og de syd- og øst-kurdiske dialekter Sorani, Barani og Lori stammer fra ren medisk.    

Hokus, pokus, filiokus Dette er oprindelig et besværgelsesudtryk, en slags bandeord.   Senere blev det en trylleformular. Oprindelsen er en forvrænget form af bibelens ord i forbindelse med nadveren: Hoc est corpus (meum), latinsk for: Dette er mit legeme .   Ordet filiokus er en forvanskning af filioque, der betyder: og sønnen . Hvordan hænger det så sammen? Vi skal igen søge i de gamle kristelige tekster:   I den konstantinopolitanske (den var svær) trosbekendelse (nu stort set den græsk-ortodokse) står i 3. led om helligånden: som udgår fra faderen .   Hertil føjede den vestlige kirke:   og sønnen .   Da den østlige kirke holdt fast ved den oprindelige form, kunne trosbekendelsen bruges til at finde ud af, hvilken kirkeretning man tilhørte. Så man må vel derfor sige, at udtrykket hokus, pokus, filiokus især har sit ophav i det græsk-ortodokse kirkelige sprog. Første gang udtrykket brugtes i forbindelse med trylleri var ved udgivelsen af e...

Holde gryden i kog Dette udtryk har formentlig sin oprindelse i arbejder af den den græske ordsprogssamler og sofist Zenobios ( 117-38). Han arbejdede for kejseren i Rom.   Han siger et sted:   Koger gryden, holder venskabet .   Meget senere bruger den engelske digter Charles Dickens (1812-70) udtrykket at holde gryden i kog for at citere unge mennesker, når de pludselig var gået i stå i deres åndrigheder, dvs. deres tænksomme og filosofiske udredninger.   Hold gryden i kog , sagde de andre så. I dag bruges udtrykket for at sige, at man skal fortsætte .   Blive ved.   Ikke nødvendigvis med åndrigheder, men med det man er i gang med.   Noget man gør, noget man siger, noget man skriver, noget man forsøger på, noget man planlægger.  

Holde nogen stangen Dette udtryk kommer fra gamle dages rets-møder. Modparterne havde hver i retten en art sekundant, som med stænger skulle forhindre, at parterne kom i håndgemæng. Senere indgik stangen også i Middelalderens ridderturneringer, hvor man til hest kæmpede med lange lanser (stænger). I dag betyder udtrykket at holde nogen stangen , at man klarer sig over for nogen. Man holder dem på afstand.   I vor dage (normalt) uden stang!    

Hooligan Dette ord kommer fra engelsk. Ifølge the Oxford Dictionary kommer det sandsynligvis fra efternavnet på en fiktiv irsk familie, der beskrives i en kendt music hall sang i England i 1890erne.   Det var en familie, der lavede en del ballade og uro.   En anden kilde siger, at oprindelsen direkte er en irer, Patrick Hoolihan eller Hooligan, som i 1890erne var dørmand og tyveknægt i London. Nu til dags henviser udtrykket til unge mennesker, der er medlem af en uformel gruppe, der begår vandalisme, starter gadekampe og i det hele taget er årsag til ballade. Derimod indgår tyveknægt ikke længere i begrebet hooligan, i hvert fald normalt ikke.    

Hornene – At løbe hornene af sig Det kommer fra en gammel laugsskik, ikke mindst i Tyskland. En udlært lærling fik en hat med horn på hovedet og kaldtes nu Kornut (Kanut). Det kommer af   det latinske cornutus, der betyder forsynet med horn. Inden han blev svend, skulle han aflægge hatten og derved støde hornene af sig. Dette skulle markere, at han aflagde dyret i sig og blev menneske. Udtrykket er senere kommet til at betyde, at f.eks. unge vildbasser skulle/ville kaste sig ud i et hektisk liv, så de derved kunne ”løbe hornene af sig”, dvs. blive mere fredelige og medgørlige.    

Hoser – at gøre sine hoser grønne Udtrykket stammer fra en oldgammel opfattelse af grønt som noget lykkeligt, mens sort var ulykkens farve. Dette brugte den ripensiske (dvs. fra Ribe) digter og journalist Anders Bording (1619-77) i sine poetiske skrifter. En forsmået frier fik sorte strømper på, mens en bønhørt fik grønne hoser på. Med andre ord:   hvis ens hoser/strømper er grønne, så har man held i kærlighed.