Posts

Showing posts from May, 2024

KØKKENMØDDING

Køkkenmødding I forbindelse med min graven i fortiden er jeg også stødt på Stenalderen her på stedet. Det var dengang man lavede redskaber af sten, først meget simple redskaber, senere mere raffinerede.   Det er vel det, der hedder udvikling.   Stenalderen i Danmark varede fra ca. 12.800 f.Kr. til ca. 1.800 f.Kr, hvor Bronzealderen starter ( og som jeg har skrevet mere om i mit Veddinge notat). Stenalderfolket levede mest af den mad, de fandt i havet ( dengang, der var vand i Lammefjorden ). Og når de havde fortæret maden, kastede de skaller og knogler fra sig på stedet.   Derved opstod gennem årtusinder de såkaldte Køkkenmøddinger .   Vi kender dem fra Ertebølle hjemme i Himmerland.   De findes også her. Man har fundet tusinder af rester af skaldyr såsom østers, hjertemuslinger og blåmuslinger, fiskeben og knogler af større dyr, der har måttet lide døden inde i skovene bag kysten. Man har fundet potteskår, flintredskaber og stensatte ildsteder.   ...

KÖPENICK AFFÆREN

Köpenick affæren Dette udtryk kommer fra en affære i 1906. En berlinsk skomager, Wilhelm Voigt (1849-1922) – tidligere straffefange og en sølle fyr at se til – i byen Köpenick i Tyskland iklædte sig en irregulær uniform, optrådte som kaptajn i den kejserlige garde, fik et kompagni soldater til at følge sig op på rådhuset, arresterede myndighederne og beslaglagde kommunekassen på 4000 Mark. Derefter forsvandt han. Han blev dog ret hurtigt fanget. Efter to år blev Voigt benådet af kejser Wilhelm og kom ud af tugthuset. Han blev en folkehelt i Tyskland. Nu skrev han selv en bog om affæren. Der blev lavet en komedie om den, og den blev også emne for en film.   Sagen blev af Voigt og andre brugt til at at latterliggøre den prøjsiske underdanighed over for militære uniformer. Når man en sjælden gang i dag bruger udtrykket, at det er en ren Köpenick-affære , så mener man, at der på en munter måde gøres stor grin med myndighederne.    

LADBERGEN

Ladbergen Ladbergen - hvad er det?   Og hvilken vigtig historie knytter sig hertil? Dette er en lille tysk by, der ligger i Nordrhein-Westfalen lige midt imellem byerne Osnabrück og Münster. Lige midt i byen ligger den gamle kro Gasthaus zur Post. Ud over at vi med stor fornøjelse har overnattet der mange på vej til og fra Danmark, så er netop denne kro historisk meget berømt. Det var nemlig her, at Trediveårs-krigen sluttede i 1648. Eller rettere: det var netop på dette Gasthaus, at protestanterne (fra Osnabrück) og katolikkerne (fra Münster) mødtes til de første fredsforhandlinger. Kroen ligger præcis midt imellem disse to fjendebyer - med 25 km til hver. Det var et godt udgangspunkt for det endelige komprimis mellem de krigende parter. Senere blev fredsslutningen skrevet under på rådhuset i Münster.

LADE I STIKKEN

Lade i stikken Dette udtryk kan føres tilbage til riddertidens turneringer og konkurrencer. Ordet stikke havde dengang omtrent samme betydning som i dag i kortspil, nemlig at besejre. Når den ridder, der havde tabt i en turnering, måtte aflevere hest og våben til sejrherren, så kaldtes det at lade i stikken .  Ludvig Holberg bruger udtrykket i den gamle betydning i sit værk Den pantsatte bondedreng. I dag betyder udtrykket at lade i stikken noget ganske andet.  Det fortæller, at man har efterladt én og overladt ham eller hende til sig selv. Man har ikke hjulpet. Man har forladt en anden i nød og fare. Man har svigtet.  Hvordan den evt. sammenhæng mellem den første og den anden betydning er, står – for mig – stadig hen i det uvisse.  Jeg er ladt i stikken på det punkt.

LANDSTRYGER

Landstryger Dette er en fattig omvandrende person, der lever uden fast arbejde eller bopæl. Navnet kommer fra tysk. Land betyder land og streichen betyder strejfe om. Det er naturligvis ikke helt så slemt og udsat som at være fredløs.   Måske kan man snarere kalde dem landevejsriddere. Og de gør det vel at mærke ikke altid, fordi de er nødt til det.   De befínder sig ofte bedst på den måde og ønsker ikke altid at blive hjulpet af det offentlige eller andre.  

LESBOS

Lesbos Lesbos  (eller Lesvos på græsk) er den tredje største græske ø.  Den ligger i det nordlige Ægæerhav – kun nogle få km fra Tyrkiet.  Før den seneste istid var øen landfast med Anatolien.  Øen er på 1632 kv.km, godt halvt så stor som Fyn.  Der bor i dag 86.000 indbyggere på øen.  Og den har en kystlinie på 320 km. Øen har en lang og meget interessant historie.  Så vidt man ved, kom de første beboere til øen i det 11. årh. f.Kr.  Det var hittittere. Hovedstadens navn Mytilini er af hittittisk oprindelse. Senere kom byzantinerne og derefter herskerne i Genova i det nuværende Italien.  Det osmanniske rige erobrede øen i 1462, og de blev der helt til 1912, da øen blev fri og en del af af det græske kongerige. Begrebet lesbisk kommer fra Lesbos. Hvorfor?  Fordi digterinden Sappho   (udtales Sapfo – med tryk på o – på græsk) kommer derfra. Hun levede i årene ca. 630-570 f.Kr.  Man ved meget lidt om hende – kun at hun s...

LIGE TIL ØLLET

Lige til øllet Dette udtryk betyder, at det “lige løbet rundt”, at der “lige netop er nok” af et eller andet. Oprindelig betød vendingen, at man lige havde penge nok til at købe øl til sin daglige mad. Den danske skuespiller og dramatiker Th. Overshou (1798-1873) skrev i sine ”Comedier”:   Man bliver gammel, gode herre.... Den smule Kost og Gage, man har, og så det man kan lappe sammen ved hjælp af Kone og Børn, det er lige til Øllet.

LOKUMSRYGTE

Lokumsrygte Denne betegnelse opstod i Vestre Fængsel   i København under den tyske besættelse fra 1940-45.   Tyskernes fanger meddelte hinanden rygter om nyheder, f.eks. ved små sedler eller ved hvisken, når de passerede hinanden på vej dertil eller derfra.   Da rygterne sjældent var særligt holdbare, er udtrykket lokums-rygter siden hen blevet brugt om meddelelser, der formentlig ikke er særligt sande.  

LOPPEMARKED

Loppemarked Forklaringen på dette udtryk er meget enkelt:   det er et marked, hvor der i gamle dage blev solgt gammelt, brugt tøj.   Og i det tøj var der næsten altid en masse lopper. De var så at sige med oven i handelen. Derfor hedder den slags markeder næsten overalt det samme: på engelsk flea market, på tysk Flohmarkt og på fransk marché de puce.  

LOPPETJANS

Loppetjans Nu ved jeg faktisk ikke, om lopper er særligt magelige og dovne. Måske er de. Bortset fra når de har lyst til at bide! Men sikkert er, at udtrykket en loppetjans er en beskæftigelse, hvor man kun behøver at bestille meget lidt. Man har en meget let opgave. Den kan udføres i magelighed. Man siger endda, at "man kan gå og loppe den!". Så brug ikke for mange kræfter på at finde ud af, hvor dette udtryk egentlig kommer fra. For det er helt sikkert ikke en loppetjans!

LURENDREJER

Lurendrejer Dette ord kommer fra hollandsk lorrendraajer. Det betyder en smugler eller bedrager.   Man har det i udtrykket ieman einen loer draaien – loer er en lap eller en las.   Man narrer ham. På dansk kan lurendrejer betyde en filur eller en gavtyv .   Men det kan også være betegnelsen for en bedragende og upålidelig person.

LUXEMBOURG

Luxembourg Landet er halvt så stort som Chicago kirkegård – og dobbelt så kedeligt!    Det er en hyppigt anvendt drilsk bemærkning om det lille land. Og som alt andet af den slags er den naturligvis ikke rimelig og retfærdig! Luxembourg er på 2586 kv.km – eller lidt mindre end Fyn.   Der bor ca. 530.000 indbyggere i landet.   Heraf er en meget stor del ikke født i landet.   Det er faktisk 44 % af de fastboende, der er statsborgere i 170 andre lande.   Så landet er meget internationalt præget. De 11.000 af dem arbejder for EU institutioner i landet (især Kommissionen, Parlamentet, EF Domstolen, Den europæiske Investeringsbank og EUs Revisionsret). Luxembourg blev selvstændigt i 1890 efter en del år i personalunion med Holland. Landet blev invaderet af Tyskland både under 1. og 2. verdenskrig. Hitler gik så vidt, at han gjorde det til en provins i Stortyskland under navnet Moselland.   Det var direkte forbudt at bruge ordet Luxembourg.   ...

LYSÅR

Lysår De fleste har hørt udtrykket et lys-år . Det er ikke et lys, der kan brænde et år! Det er et derimod afstandsmål. Et lysår er den afstand, som lys kan bevæge sig på et år. Og da det har en gevaldig fart på - 300.000 km pr. sekund - kan det på et år nå 9,5 billioner km (eller 9500 milliarder km). Man bruger måleenheden lysår i astronomien, fordi afstandene mellem himmellegemerne er så kolossalt store. Som eksempel kan nævnes, at vor egen sols nærmeste nabo i Mælkevejen er godt 4 lysår væk. Den hedder Proxima Centauri. Man taler også om et lys-minut. Det er den afstand, lyset kan tilbagelægge på et minut. Det er ca. 18 millioner km. Afstanden fra Jorden til Solen er godt 8 lysminutter, altså knap 150 millioner km. Og endelig er der naturligvis også noget, der hedder et lys-sekund. Det er den afstand, lyset kan bevæge sig over på en sekund. Ca. 300.000 km.   Vor egen måne er godt et lys-sekund væk fra Jorden. Ja, det er store tal.   Derfor taler man også om as...

LØBE HORNENE AF SIG

Løbe hornene af sig Det kommer fra en gammel laugsskik, ikke mindst i Tyskland. En udlært lærling fik en hat med horn på hovedet og kaldtes nu Kornut (Kanut). Det kommer af   det latinske cornutus, der betyder forsynet med horn. Inden han blev svend, skulle han aflægge hatten og derved støde hornene af sig. Dette skulle markere, at han aflagde dyret i sig og blev menneske. Udtrykket er senere kommet til at betyde, at f.eks. unge vildbasser skulle/ville kaste sig ud i et hektisk liv, så de derved kunne ”løbe hornene af sig”, dvs. blive mere fredelige og medgørlige.  

LØVENS PART

Løvens part Dette udtryk stammer fra en fabel af den oldgræske fortæller Æsop. Han levede i det 6. årh. f.Kr.   Et æsel og en ræv havde allieret sig med hinanden, og de aftalete, at ræven da de mødte en løve skulle forhandle med løven for at undgå, at den angreb dem.   Løven foreslog æslet atlokke æslet i en fælde og binde det. Så ville løven garantere, at ræven ikke ville blive angrebet. Som sagt så gjort.   Og straks åd løven sin part. Først åd den ræven og derefter æslet. Fablen illustrerer, hvor galt det kan gå, når al fordel er på den ene side.   Så napper løven nemlig sin part, det vil sige det hele.

MADEIRA

Madeira Madeira - hvad er der specielt ved denne atlantiske ø? Som de fleste ved, er det en portugisisk ø, der ligger ca. 900 km vest-sydvest for Lissabon. Den er på 801 kv.km, dvs. ca. 2/3 af Lollands størrelse. Der bor i dag 267.000 mennesker på øen + alle turisterne! Madeira er en vulkan-ø, der er meget bjergrig og meget bevokset med skov. Ordet Madeira betyder faktisk på det lokale sprog skov . Og det udtales Madajra , hvis man vil sige det helt rigtigt som de indfødte. Romerne opdagede i sin tid øerne, men de opgav dem igen. Portugiserne kom ved en slags uheld til Madeira i 1418 i forbindelse med en storm, hvor et skib kom på afveje. Siden har de været der. Og fra 1976 har øerne dog fået hjemmestyre med egen lokalregering. Det regner en del på øen. Derfor er den så grøn. Den 20. februar 2010 var den helt gal. Der kom 53 liter vand pr. kvadratmeter i timen. Så der skete store ulykker. Vi var der ti dage senere, og da var det hele godt på vej til at være nogenlunde i or...

MAGNA CARTA

Magna Carta   Denne gamle britiske traktat – også kaldet the Great Charter of the Liberties – blev underskrevet den 15. juni, 1215 af kong John og en gruppe oprørske adelsmænd. Teksten var skrevet af ærkebiskoppen af Canterbury. Formålet var at skaffe fred mellem den upopulære konge og adelen. De vigtigste artikler gave beskyttelse til kirkens rettigheder, beskyttelse af adelen mod ulovlige anholdelser, adgang til hurtig retspleje, og begrænsninger i adlens betalinger til kronen. Med andre ord: det var en aftale mellem kongen og adelen. Den brede befolkning var ikke omfattet af den. Traktaten blev fornyet stort set ved indsættelsen af alle senere britiske konger og dronninger. Magna Carta anses af mange for starten på det parlamentariske demokrati – selv om det har meget lidt med situationen i dag at gøre. Den inspirerede mange senere initiativer såsom den amerikanske Uafhængighederklæring og dens frihedsrettigheder i 1787, den franske revolution fra 1789 og senere demokra...

MAISON VENDSYSSEL

Image
  Maison Vendsyssel   MAISON VENDSYSSEL Belgium   Da vi flyttede til Bruxelles for 36 år siden ( i 1988 ), opdagede vi inden længe noget bekendt.   Vi stødte inde i det vestlige Bruxelles på navnet VENDSYSSEL.   Det var en forretning, der solgte behandlede laks og ørreder.   Og den leverede sine varer til mange restauranter i byen.   Hvad mon historien bag den sag var?    Min mor – der var indfødt vendelbo – besøgte os i 1990. Og naturligvis beså vi denne særlige forretning.   Hendes interesse for den var endnu større end vores. Vi fik kun at vide, at den var startet i 1885 af en ung dansk fisker. Hvem mon han var? Jeg har nu sat mig for at finde ud af, hvad historien bag det hele er. Jeg har higet og søgt i gamle bøger. Og på den måde – samt hjælp fra gode danske venner som Ole Christensen i Hvide Sande, Niels Rossing og Bo Weber i Hellerup – er det nu lykkedes mig at få gåden opklaret.   Den Blå Bog har også bidr...