KÖPENICK AFFÆREN
Köpenick affæren
Dette udtryk kommer fra en affære i 1906. En berlinsk
skomager, Wilhelm Voigt (1849-1922) – tidligere straffefange og en sølle fyr at
se til – i byen Köpenick i Tyskland
iklædte sig en irregulær uniform, optrådte som kaptajn i den kejserlige garde,
fik et kompagni soldater til at følge sig op på rådhuset, arresterede
myndighederne og beslaglagde kommunekassen på 4000 Mark. Derefter forsvandt
han. Han blev dog ret hurtigt fanget.
Efter to år blev Voigt benådet af kejser Wilhelm og kom ud af tugthuset. Han blev en folkehelt i
Tyskland. Nu skrev han selv en bog om affæren. Der blev lavet en komedie om
den, og den blev også emne for en film.
Sagen blev af Voigt og andre brugt til at at latterliggøre den prøjsiske
underdanighed over for militære uniformer.
Når man en sjælden gang i dag bruger udtrykket, at det er en ren Köpenick-affære, så mener man, at der på en munter måde gøres stor
grin med myndighederne.
Comments
Post a Comment