LESBOS

Lesbos

Lesbos  (eller Lesvos på græsk) er den tredje største græske ø.  Den ligger i det nordlige Ægæerhav – kun nogle få km fra Tyrkiet.  Før den seneste istid var øen landfast med Anatolien.  Øen er på 1632 kv.km, godt halvt så stor som Fyn.  Der bor i dag 86.000 indbyggere på øen.  Og den har en kystlinie på 320 km.

Øen har en lang og meget interessant historie.  Så vidt man ved, kom de første beboere til øen i det 11. årh. f.Kr.  Det var hittittere. Hovedstadens navn Mytilini er af hittittisk oprindelse. Senere kom byzantinerne og derefter herskerne i Genova i det nuværende Italien.  Det osmanniske rige erobrede øen i 1462, og de blev der helt til 1912, da øen blev fri og en del af af det græske kongerige.

Begrebet lesbisk kommer fra Lesbos. Hvorfor?  Fordi digterinden Sappho  (udtales Sapfo – med tryk på o – på græsk) kommer derfra. Hun levede i årene ca. 630-570 f.Kr.  Man ved meget lidt om hende – kun at hun skrev meget følsomme og erotiske digte vendt til andre kvinder.

Da grækerne blev smidt ud af Tyrkiet i 1922-23, kom mange af dem sejlende over til Lesbos – næsten ligesom de syriske flygtninge i dag.

Øen er hovedcenter for produktion af den kendte drik Ouzo.

Comments

Popular posts from this blog

SANKT GERTRUD - GLANSEN ER GÅET AF SANKT GERTRUD

RENT MEL I POSEN

KAFFE