GLIMRE VED SIT FRAVÆR
Glimre ved sit fravær
Romerne havde i sin tid den faste skik ved særlige begravelser, at deres forfædres og slægtninges portrætter blev båret foran ligtoget. Det var en æresbevisning. Da Junia – søster til Brutus og Cassius’s kone – blev begravet, manglede billederne af Brutus og Cassius. De var faldet i unåde. De brillierede ved deres fravær.
Udtrykket at glimre ved sit fravær bruges i dag
til at sige, at nogen man forventer vil være til stede ikke er der. Ofte som en
slags stille protest. Eller måske fordi de ikke er indbudt.
Comments
Post a Comment