GLIMRE VED SIT FRAVÆR

Glimre ved sit fravær

Romerne havde i sin tid den faste skik ved særlige begravelser, at deres forfædres og slægtninges portrætter blev båret foran ligtoget. Det var en æresbevisning. Da Junia – søster til Brutus og Cassius’s kone – blev begravet, manglede billederne af Brutus og Cassius.  De var faldet i unåde. De brillierede ved deres fravær.

Udtrykket at glimre ved sit fravær bruges i dag til at sige, at nogen man forventer vil være til stede ikke er der. Ofte som en slags stille protest. Eller måske fordi de ikke er indbudt.