GODDAG MAND ØKSESKAFT

Goddag mand - Økseskaft

Denne vending stammer fra en gang, da en døv mand sad oppe i et træ. Han var ved at save en gren af, som han skulle bruge til at lave sig et økseskaft.

Pludselig fik han øje på to mænd, der kom gående imod ham. Manden i træet ønskede ikke, at de to herrer skulle opdage, at han var døv. Derfor prøvede han at regne ud, hvad det første var, de to mænd ville sige til ham, når de nåede træet. Den døve mand blev enig med sig selv om, at de nok ville spørge, hvad han skulle bruge den gren til, han var ved at save af. De to herrer nåede nu træet og sagde: ”Goddag mand”  Hvortil den døve mand svarede: ”Økseskaft!”

Udtrykket bruges som bekendt stadig væk. Nu betyder det, at man svarer på noget helt andet, end der bliver spurgt om. Eller giver en kommentar, der ikke har noget med det at gøre, man diskuterer.

 

Comments

Popular posts from this blog

SANKT GERTRUD - GLANSEN ER GÅET AF SANKT GERTRUD

SOVE PÅ SIT GRØNNE ØRE

KAFFE