GRÆSENKE
Græsenke
Udtrykkets oprindelse kendes ikke med sikkerhed. Forklaringerne er mange. Fra tysk og svensk har vi denne forklaring: en forført og forladt pige – specielt en pige, der er forført i det fri (på græs). Det samme siges om det tyske udtryk Strohwitwe. Danske Peder Syv (1631-1702) siger, at ”græsenke kaldes den, hvis mand har hængt sig”. Spøgefuldt har man på mange sprog kaldt en ægtemand, hvis kone er bortrejst, for græsenkemand. En betegnelse, der er vendt tilbage til kvinden, så græsenke blev betegnelsen på en kvinde, hvis mand var bortrejst. I Norge kaldes en græsenkemand ofte græskar (kar=karl).
I dag bruges betegnelsen græsenke stadig som betegnelse på en kvinde, hvor manden er
midlertidigt bortrejst. For sømandskoner
gælder den særlige skik, at en græsenke sætter to hvide kattefigurer af
porcelæn i vinduet. Og kattene kigger udad.
Hvis de står der og kigger indad i huset, så er manden hjemme. Så kan
man selv fundere over, hvad en sømands-græsenke på denne måde ønskede (og
ønsker) at signalere!
Comments
Post a Comment