IKEA
IKEA
Jeg kommer altid til at tænke på Aalborg, når jeg besøger en IKEA forretning. Også i dag. Hvorfor? Fordi der for mange år siden (da IKEA åbnede i Aalborg) var en møbelhandler i Nørresundby, der ærgrede sig gul og grøn over, at hans salg med det samme gik voldsomt ned. Derfor rykkede han en stor annonce i de lokale aviser. den sagde: Jeg ved godt, at mine møbler er dyrere. Men de andre bliver I-KE'-A ! IKEA var uforstandig nok til at rejse sag mod ham. Uforstandig, fordi det gav endnu mere omtale af hans annoncer. Og dels fordi de tabte sagen! Kreativitet, når den er bedst: både god, effektiv og morsom!
Vi er alle på en eller anden måde børn af IKEA. Og det er da rigtigt, at i forne tider havde IKEA møbler ofte svært ved at stå ved egen hjælp. Sådan er det bestemt ikke mere. Og vi bliver hver gang gevaldig imponeret af både udvalg og kvalitet. De har virkelig fundet en form og en forretningsmodel, der slår de fleste andre af banen. Siden 2008 har IKEA været verdens største møbelhus.
Det hele startede i Småland i Sverige i 1943. En
landsbyknægt, der hed - og fortsat hedder - Ingvar
Kamprad, startede det hele. Navnet
IKEA er forbogstaverne til: Ingvar
Kamprad, Elmraryd (landsbyen, hvor det startede) og Agunnaryd
(landsbyen, hvor Ingvar var født). I dag
har IKEA 351 varehuse i 46 lande. Heraf
ligger de 9 i Australien. Det er en
succes, der vil noget!
Comments
Post a Comment