KIGGE I VEJVISEREN EFTER

Kigge i vejviseren efter

Vi kender alle udtrykket: Det kan du kigge i vejviseren efter.  Og vi ved også, at det betyder, at det kan du godt glemme. Det kommer der ikke noget ud af. Eller:  det kan du ikke finde.

Historien bag dette gængse udtryk er ret interessant.

Omkring 1770 var Danmark inde i en ny periode med orden og overblik. Der var foretagsomhed og idealisme på banen. Det var også den kendte konge- og dronningeoppasser Struensee's tid.  Et af de mange nye initiativer var, da nyborggenseren, (handels-)agent Hoick gjorde karriere i København.  Et af hans mange initiativer var, at han startede "Kjøbenhavns Politiske Veyviser", netop i 1770.  Den satte styr på oversigt over mangt og meget i byen. Folk kunne nu finde både gader, butikker, adresser, forlystelser og meget andet ved at kigge i vejviseren.

Men som tiden gik, gik det ned ad bakke for den gode Veyviser. Og i midten af 1800-tallet var den ikke længere meget bevendt. Man kunne sjældent finde det, man ledte efter. Man kunne kigge i vejviseren efter det og det...   Og stort set være sikre på, at man ikke fandt det.  Dér stammer dagens udtryk fra.

Det skal så tilføjes, at tiderne blev bedre fra 1862. Da overtog Københavns stadskonduktor Thorvald Krak ansvaret. Og fra nu af hed værket Kraks Vejviser. Og det hedder den forresten stadig væk.