JUL

Jul

Oprindelsen til ordet JUL kommer fra den hedenske tid i Norden. Det hed dengan Jól og var en fest i nogle dage omkring vintersolhverv. På engelsk hed det Yule og på finsk Joulu. Det var alle steder en fest, hvor man fortærede store mængder af sul, øl og mjød.

Selv ordet oprindelse er der stadig en del diskussion om. Det menes af komme fra ordet hjul – der refererer til årstiderne, der skifter som et hjul. I nordisk oldtid var der en tradition for at trille brændende hjul ned ad en bakke som et slags solsymbol.

Længere oppe i vikingetiden talte man om at drikke jul. Man udbragte skåler for de guder, der kunne skaffe én et godt og frugtbart år. Det var ikke mindst guderne Njord, Frej og selvfølgelig Odin himself.  Dette fortsatte op i den kristne tid. Nu var det Kristus og Jomfru Maria, man skålede for. Og gad vide, om ikke nutidens tradition med juleøl stammer derfra. Man drikker fortsat julen!

Går vi til Romer-tiden var det sådan, at kejser Lucius Aurelius i år 273 e.K. indførte en fest for den orientalske gud Sol Invictus (den uovervindelige sol). Den lå den 25. december.  Denne hedenske fest blev allerede fra omkring år 300 overtaget af de kristne i Rom og gjort til en fest for Jesu fødsel.  Denne kristne tradition nåede dog først op til Norden sidst i det første årtusinde med Harald Blåtands indførsel af kristendommen i Norden – og dermed også til vikingerne..

En interessant krølle på historien er, at den katolske kirke forsøgte t få ordet JUL erstattet med KRISTMESSE.  Det lykkedes ikke i Norden.  Men i den angel-saksiske verden gav man efter og erstattede deres ord YULE med ordet CHRISTMAS.   Man kan dog stadig i dagens engelsk finde ordet YULETIDE – netop om juleperioden.