HØJRE- OG VENSTREKØRSEL

Højre- og venstrekørsel

Som bekendt er der lande (de fleste), hvor trafikken kører i højre side. Og der er andre, hvor den kører i venstre side af vejbanen.  Hvad er historien bag denne forskel?

Historikere, der har studeret dette, mener, at det  stammer fra Middelalderen, altså lang tid før moderne trafik. I lang tid var det kun tradition. Senere blev det vedtaget ved lov i hvert land.

Højrekørsel findes i de lande, hvor det meste trafik i gamle dage skete med hestevogne eller diligencer. Her sad kusken altid til venstre på bukken, Derfor var det praktisk at holde til højre, når man mødte en anden vogn. Så kunne man se, hvor meget plads der var mellem vognene, så man ikke stødte sammen.  Og den slags trafik brugte man især i lande med en relativ stor befolkning og ikke havde meget lange, øde strækninger. Danmark og landene i det kontinentale Europa havde og har altid haft højrekørsel.

Venstrekørsel vandt indpas i lande, hvor man især red til hest over lange, ofte øde, strækninger. Eller man gik til fods. I disse tilfælde kunne man møde landevejsrøvere eller andet rak. Så var det vigtigt, at man havde "sabel-hånden" fri, dvs. højre hånd. Den kunne man i en fart snuppe sin sabel eller andet våben med og "gøre indhug" i de fjender, man måske mødte.  Venstrekørsel blev reglen i lande som England, Sverige og Island. Og i de fleste lande,der blev britiske kolonier, dog ikke i USA.

En lille interessant krølle på dette er, at togene også kører i henholdsvis højre- og venstre side, hvis der er dobbeltspor. Det skyldes naturligvis hverken kuskens/førerens behov for at se, om der er plads, eller behovet for at svinge sværdet. Det er snarere en tradition, som banerne overtog fra vejtrafikken. Men det betyder f.eks., at togene i Belgien fortsat kører i venstre side (modsat Danmark). Hvorfor det?  Fordi de belgiske jernbaner i sin tid blev bygget af englænderne.  Og i Sverige kører togene også fortsat i venstre side, selv om vejtrafikken smuttede over i højre side af vejen i 1967.