KAMAKI-KULTUREN -- AMORE FANTASTICO
Kamaki-kulturen - amore fantastico
Vi er tilbage i perioden 1960erne til og med 1980erne. Stedet er Lesbos. Den græske ø, som ifølge oldtidslegenden var forbeholdt kvinder. Ordet lesbisk kommer fra øens navn.
Men sådan er det ikke mere. Og slet ikke i den periode, der er nævnt ovenfor. Det var storhedstiden for starten af charterturismen. Tusinder af turister fra det kolde nord søgte varmen på bl.a. Lesbos. Og det var ikke bare Solens varme. Især de unge og yngre kvinder, måske også nogle af de lidt ældre, var klar til noget mere!
Og skulle de ikke selv have lagt en plan, så blev de hurtigt hjulpet godt på vej af de lokale springfyre.
De havde sammen grundlagt en slags konkurrence, der gik navnet Kamaki-kulturen. Den bestod ganske enkelt i at "score" så mange af de blonde turistkvinder som muligt. De kunne flytiderne udenad og var klar i lufthavnen, når flyene ankom. De blev kaldt kamkaierne. Den fik ikke for lidt. Blomster, komplimenter, motorcykelture i måneskin, vin under stjernerne, digte og pladderromantik, som man ellers kun ser i B-film.
Kamkaierne bogførte alle erobringer, og der var regler for, hvor mange points hver slags erobring gav. To søstre sammen gav 10 points. Fik du et kærlighedsbrev efter at piger var kommet hjem: 20 points. Kom en blondine tilbage alene for at besøge dig: 50 points. Alt blev skrevet ned og sammenlignet kamkaierne imellem. Og de største og dygtigste kamkaier styrede øen som græske guder!
Dengang måtte græske piger normalt ikke gå ud. Og gjorde de det, så var det altid med lange kjoler. Sådan var det mildest talt ikke med turisterne.
PS:
Nu vil du sikkert tænke, at denne historie kun kan være skrevet af en mand. Men
nej. Den er skrevet på basis af en meget underholdende artikel af en kvindelig
journalist i Berlingeren den 6. august 2017. Og overskriften er: Da bedstefar harpunerede blonde piger! For kamaki på græsk betyder nemlig harpun!
Comments
Post a Comment