JULEMÆRKE
Julemærke
I gamle dage havde den danske almue den skik, at man i de 12 juledage fra den 25. december til den 5. januar dagligt tegnede et mærke på loftsbjælken. Dette tegn angav, hvordan vejret var den pågældende dag. Ud fra disse mærker mente man at kunne slutte, hvordan vejret ville blive de kommende 12 måneder. Hver dags vekslende vejr varslede, hvordan vejret ville blive hver af de kommende tolv måneder. Disse mærker kaldtes julemærker.
Man er dog ret tidligt holdt op med at stole for meget på denne form for vejrprofeti. Den danske folkemindesamler Peder Syv (1631-1702) siger et sted: De passer nu ej så vel som fordum, og derfor har bonden dem sjældnere skrevet op på bjælken i stuen.
Julemærker betegnedes dengang også af og til som solemærker – selv om det i virkeligheden er noget helt andet.
I dag bruges
ordet Julemærke som bekendt om et
særligt klæbemærke, der bruges ved juletid. Det startede i Danmark i 1904.
Ophavsmanden var postmester Einar Holbøll. Det var et 2-øres mærke, der solgtes på
alle landets postkontorer fra den 1. december til den 5. januar. Det kunne
bruges som en ekstrabetaling for alle postforsendelselse i denne periode. Og
pengene gik til velgørende formål.
Senere er ideen blevet brugt i mange andre lande verden over. Ikke
mindst under 1. verdenskrig blev ordningen aktivt brugt for at skaffe midler
til de millioner af nødlidende. I dag
kan man i Danmark også købe et elektronisk julemærke, det såkaldte
e-Julemærke
– www.julemaerket.dk
Pengene går til at hjælpe udsatte børn.
Comments
Post a Comment