KIMBRER
Kimbrer
Jeg er kimbrer. Af fødsel - og af sind. Hvad er det? Hvor kommer det fra?
En kimbrer hører til en meget brav og energisk stamme i det nordlige Danmark. Nærmere betegnet fra landsdelen Himmerland - eller Kimbrerland, som det oprindelig hed. Stammen spores første gang flere århundreder før vor tidsregning. Mens romerne blev stærkere og stærkere id et sydlige Europa, blev vi kimbere større og stærkere oppe mod nord. Vort symbol var - og er - en TYR. En stærkt én af slagsen. Kimbrertyren.
En dag omkring år 105 f.Kr. erklærede
chef-kimberen: Lad os erobre Rom! Så vi tog afsted. I titusindvis. Sydpå. Med mænd, krigere,
kvinder, børn, husdyr, udstyr - og en stærk vilje. En farverig flok, som blev
større og stærkere efterhånden som vi kom tættere på romerne. Den ene romerske
legion efter den anden blev nedkæmpet og tilintetgjort. I det galliske område
(nu Frankrig), i det sydlige Tyskland og i Østrig. Romerriget gik i panik! Og især da dets soldater så de kimbriske
krigere bruge deres skjolde som slæder ned ad Alperne. Da kimbrerne kom ind i
Italien og kom nærmere selve Rom, gjorde den lokale romerske kommandant Marius
og hans legioner ingenting. De lod de tusindvis af kimbere passere uhindret. Og
de romerske soldater blev især nervøse, da de forbipasserende kimbere råbte til
dem: Vi skal nok hilse jeres koner i Rom,
når vi når frem!
Lige pludselig angreb de luskede romere bagfra -
hvor alle kvinderne og børnene befandt sig. De blev dræbt i tusindvis. Vild panik. Det
var i år 101 f.Kr. ved Verceallae vest for Milano. Kimbrerne blev totalt besejret. De
fleste blev tortureret slået ihjel. En del blev taget til fange og blev slaver
og gladiatorer i Rom. Og en lille del -
nogle få tusinde - havde held til at undslippe og flygte op i bjergene -
Dolomitterne. Deres efterkommere lever den dag i dag i et område ca. 50 km nord
for Verona. De har stadig deres eget sprog og delvis deres egen kultur - også
selv om de i 1200-tallet blev blandet med indvandere fra Bayern i Tyskland.
Stedet hedder Ljetzan - eller Giazza
på italiensk. Vi besøgte stedet i 2004.
Hvor ved vi så alt det fra? Ikke fra kimbriske kilder, for de var dengang
ikke nogen der skrev noget ned. Nej, vi har det fra beskrivelser af den
græsk-romerske videnskabsmand og geograf, Claudius
Ptolemæus. Han levede fra ca. 100 e.Kr. til ca. 170 e.Kr. Altså et par hundrede år efter begivenhederne.
Den romerske feltherre Tiberius har også leveret stof om kimbrerne. Han besøgte dem og
deres områder med en romersk flåde kort tid efter Jesu fødsel.
PS: Omkrind
tusind år senere sejlede mange af efterkommerne af de tilbageværende kimbere
fra Himmerland til England og Normandiet - og erobrede disse områder. De hedder Vikingerne.
Comments
Post a Comment