Det kommer fra en engelsk lov i 1400-tallet. Den
bestemte, at en ægtemand gerne måtte slå sin kone med en stok. Men stokken måtte ikke være tykkere end en
tommelfinger.
Sankt Gertrud - glansen er gået af Sankt Gertrud Sankt Gertrud levede i årene 626-59 og var abbedisse i Brabant - faktisk i nærheden af hvor vi bor her i Belgien, dvs. leder af et nonnekloster. Hun blev senere gjort til helgen for de vejfarende. Og træskårne billeder af hende blev ofte sat op langs vejene. De var som andre helgenbilleder malet og forgyldte. Men vejr og vind fik efterhåndende forgyldningen til at falde af. Den danske sprogforsker og præst Peder Syv (1631-1702) skrev om det på denne måde: "Ingen skal forsmå Sankt Gertrud, fordi glansen er gået af hende!". Med andre ord: man skal stadig ære helgener, selv om glansen er gået af dem. I nutiden betyder udtrykket snarere tabt skønhed - eller at tingene ikke længere er så kønne, som de plejede at være!
Sove på sit grønne øre Dette udtryk betyder, at man sover dybt og roligt, ligesom vendingen i øvrigt associeres med ting som fredeligt, tryg, stille og roligt. Hvem hvorfor forbindes farven grøn med dette? Selve ordet kommer fra verbet gro. Gro og grøn har fælles sproglige rødder. Som farve ligge grøn i spektret mellem gul og blå. Goethe kaldte i sin Farvelære grøn for farven i midten. Den er den farve, der forener modsætningerne gul og blå. Den er formildende, beroligende, forfriskende, og grøn er som bekendt også håbets farve. Den udtrykker noget behageligt, positivt og håbefuldt. Derfor siger man, at man sover trygt og godt på sit grønne øre, for man kan bagefter se frem til at være frisk og udhvilet.
Højre- og venstrekørsel Som bekendt er der lande (de fleste), hvor trafikken kører i højre side. Og der er andre, hvor den kører i venstre side af vejbanen. Hvad er historien bag denne forskel? Historikere, der har studeret dette, mener, at det stammer fra Middelalderen, altså lang tid før moderne trafik. I lang tid var det kun tradition. Senere blev det vedtaget ved lov i hvert land. Højrekørsel findes i de lande, hvor det meste trafik i gamle dage skete med hestevogne eller diligencer. Her sad kusken altid til venstre på bukken, Derfor var det praktisk at holde til højre, når man mødte en anden vogn. Så kunne man se, hvor meget plads der var mellem vognene, så man ikke stødte sammen. Og den slags trafik brugte man især i lande med en relativ stor befolkning og ikke havde meget lange, øde strækninger. Danmark og landene i det kontinentale Europa havde og har altid haft højrekørsel. Venstrekørsel vandt indpas i lande, hvor man især red til hest over lange, ...
Comments
Post a Comment