THORIUM

 Thorium                                       

   Løsningen på vore energiproblemer 

Vi diskuterer meget i disse år, hvad vi dog skal gøre for at mindske CO-2 udledningen og dermed fjerne den globale opvarmning. Alle (næsten) er enige om, at dette er livsnødvendigt for at vi skal undgå endnu flere klimabaserede naturkatastrofer. Midlerne til det er man derimod ikke enige om. Eller snarere: man har ikke det politiske mod til at tage de rette beslutninger.

De nærmest panikagtige beslutninger om at lukke alle kernekraftværker i mange lande, herunder ikke mindst Tyskland, er uden diskussion med til at øge brugen af fossile brændstoffer og dermed til at øge CO-2 udledningen kraftigt. 

Løsningen for os kan meget vel være THORIUM.   

Her er vigtig baggrundsinformation om, hvad sagen handler om.

Stoffet Thorium:

Thorium er et mildt radioaktivt metal, der blev opdaget i 1828 af norske og svenske forskere. De gav det navnet Thorium efter den nordiske gud Thor.  Det fik betegnelsen TH og har atomnummer 90 i det periodiske system.

Mængden af thorium i verden overgår mængden af uran, kul, olie og gas tilsammen. Det er nok til mere end 1000 års energiforbrug på verdensplan.   Og det skulle være rigeligt, for til den tid har vi forlængst startet brugen af fusionsenergi, der laves af vand. Og det er der som bekendt rigeligt af.

En thorium reaktor blev bygget i Tennessee i USA i årene 1959-73. Men af politiske og militære grunde foretrak man uran som brændstof i kernekraftværkerne.

Nu er flere lande gået i gang med at bygge thorium-reaktorer. Kina (klar i 2015), Japan (klar i 2016 0g 2020), Indien (der har en tredjedel af alle thorium-resourcer), etc.

Thorium findes i USA, Australien, Grønland, Tyrkiet, Indien og mange andre steder.

CO-2 udslip:

Afbrænding af kul producerer 20 % mere CO-2 end olie og 65 % mere end gas. Det dræber millioner af mennesker verden over hvert år. Thorium producerer intet CO-2.  Det kan ikke bruges til militære formål, og der kan ikke ske en nedsmeltning som med uran i f.eks. Tsernobyl i 1986.

En thorium-reaktor producerer 2 % af det affald, som en uran-reaktor producerer. Og der er udsigt til at bygge reaktorer, der kan udnytte thorium 100 %, altså uden affald. Der arbejdes også på, at thorium-reaktorer kan producere energi fra gammelt uranaffald.

Energi-indhold i thorium

100 gram thorium kan dække en persons energibehov i et helt liv.  1 ton thorium svarer til 200 tons uran og 3,5 mill. tons kul.

Inden for 5-10 år kan thorium erstatte uran i alle kernekraftværker.

Mini-reaktorer baseret på thorium kan laves til brug i skibe, tog, fly, rumskibe og biler.

Der er i dag ca. 1 milliard biler i verden. I gennemsnit er der 1 ton CO-2 udslip pr. bil hvert år. En thorium-dreven bil forventes klar i produktion om et par år, og 8 gram thorium er nok til hele bilens levetid.

Hvad skal der til ?

Det er simpelt: der skal politisk grønt lys til brug af thorium. Dette vil meget hurtigt have en positiv virkning på den globale opvarmning og dermed være med til at nedbringe ekstreme vejrforhold som storm, tørke og oversvømmelser.

Reelt er der ingen alternativer til thorium, hvis man inden for en overskuelig tid virkelig har viljen til at erstatte de fossile brændstoffer.