STUDEHANDEL

Studehandel

Dette udtryk bruges i dag især i betydningen politisk studehandel.

Det oprindelige ord studehandel betegner en meget vigtig del af Danmarks økonomi fra omkring 1500 og en to-tre hundrede år frem.  En stud er en kastreret tyr.  Når bøndernes køer kælvede, slagtede de oftest kviekalvene og spiste dem på gårdene. Tyrekalvene blev kastreret og sat på græs i 4-5 år for at blive opfedet. Når de om sommeren var ude på græs, kaldtes de græsøksne. Når de om vinteren var inde i staldene, hed de fodernød. Når de efter 4-5 år var store og tunge, solgte bønderne dem til en købmand eller en godsejer. Han sendte dem videre til kvægmarkeder ved Hamborg, hvor han solgte dem til storkøbmand.  Her handlede og prangede man om prisen. Man lavede en studehandel.  Studenes videre vej var enten til slagterierne i Hamburg eller videre til Oldenburg, Holland eller Brabant (det nuværende Belgien). Her kom de ofte på græs igen for at blive endnu større, inden de blev slagtet.

Denne studehandel var meget omfattende. En opgørelse fra årene 1545-79 viser, at 40.000 stude på denne måde blev solgt på markederne i Tyskland.

Det er iøvrigt interessant, at det tilsvarende tyske ord er Kuhhandel.  Altså ko-handel. Og på engelsk siger man horsetrading. Det var især heste, man solgte på denne måde i England.

I nyere tid taler man ofte om politisk studehandel. Dette er ikke handel med politikere! Men udtrykket er helt sikkert inspireret af prangeriet i studehandelen i gamle dage.  Det er aftaler mellem politiske modstandere, hvor hver part giver afkald på nogle af deres overordnede ideologiske principper for hver især at opnå fordele på kort sigt. Det er ikke noget, der ses særligt positivt på af vælgerne. Men det er ofte en nødvendighed for at få ting aftalt og sat i gang.