SLAG PÅ TASKEN
Slag på tasken
I gammel tid var tasken i dette tilfælde en prangerpung. Det vil sige en særlig tilsnøret stor læderpung, hvor man havde sine penge. Blandt andet hestehandlere var kendt for at have en prangerpung. I stedet for at åbne den og møjsommeligt tælle efter kunne man slå på den og efter lyden af mønter og sedler hurtigt anslå, hvor meget der var i pungen. I visse tilfælde kunne der også være tale om en patrontaske.
I dag betyder udtrykket et slag på tasken et gæt. Og det svarer meget godt til den oprindelige betydning.
Der er af
og til nogen, der siger et skud på tasken. Men det er en bevidst eller ubevidst en
sammenblanding med en anden vending, et
skud i tågen. Det betyder, at man gætter helt ud i det blå, det vil sige
uden at have nogen basis for sit gætteri overhovedet.
Comments
Post a Comment