KRYBE TIL KORSET
Krybe til korset
Dette er et udtryk, der stammer fra middelalderlige
bodsøvelser i den katolske kirke. Der står ikke noget om det i bibelen. Men man
indførte det som straf over for personer, der skulle sone noget, de havde gjort
(eller ikke gjort) eller sagt. De skulle på den mest ydmyge måde vise deres
yderste respekt for kristendommen ved at nærme sig den største symbol, korset,
ved at komme krybende hen til det. Måden at krybe på kunne have mange
forskellige former. Det var helt klart ment som en ydmygelse af vedkommende.
I dag betyder udtrykket at krybe til korset, at man nødtvungent må indrømme eller gøre
noget. Man går til bekendelse.
Comments
Post a Comment