KROATIEN

Kroatien

Dette er et land på Balkan i det sydøstlige Europa. Det har en lang historie og har været domineret af mange folk og mange lande.  Illyrerne var de første folk, der boede der, så vidt vi ved. De blev senere besejret af oldtidens grækere, som oprettede kolonier i området, og mange stednavne kan den dag i dag føres tilbage til græsk.  Romerne var de næste, der overtog landet. En af deres kejsere, Diocletian, havde endda sit hovedkvarter i Split, som i dag er Kroatiens næststørste by.

Da romerne forsvandt, kom der folkeslag østfra (som de andre slaviske folk). Det var de oprindelige kroater. Længere frem i tiden satte både ungarerne og østrigerne sig på magten.

Efter 1. verdenskrig blev Kroatien en del af det nyoprettede kongerige Jugoslavien. Efter 2. verdenskrig blev det en del af det kommunistiske Jugoslavien. Og endelig blev landet selvstændigt i 1991, da Jugoslavien forsvandt. Det skete under de meget blodige krige mellem de forskellige folkeslag i de ex-jugoslaviske regioner. Hundreder af tusinde af kroater blev dræbt, såret eller fordrevet.

Kroatien har et areal på 56.000 kv.km – omkring 20 % større end Danmark. Det omfatter mere end 1.000 større og mindre øer i Adriaterhavet. Det har en befolkning på 4,2 mill. indbyggere. Sproget er kroatisk, som ligger meget tæt på serbisk, der tales i Serbien. Religionen er romersk-katolsk, mens serberne er ortodokse.

 

Kroatien blev medlem af NATO i 2009 og af EU i 2013.

 

Det vigtigste erhverv er turisme.

 

Comments

Popular posts from this blog

SANKT GERTRUD - GLANSEN ER GÅET AF SANKT GERTRUD

RENT MEL I POSEN

KAFFE