VI ER ALLE LIGE

 Vi er alle lige

Da den danske viking Rollo og hans fæller omkring år 910 var landet i Frankrig, sendte frankerne riddere ud for at forhandle med dem. I kongens navn forlangte frankerne, at vikingerne foruden deres eget navn også nævnte, hvilket navn deres herre bar. Vikingerne svarede: Intet, for vi er alle lige! Vil I give jer under Karl, frankernes konge, gå i hans tjeneste og tage god løn af ham?, spurgte frankerne videre, og vikingerne svarede: Vi vil aldrig give os under nogen herre, ikke tjene nogen og ikke tage løn af nogen. Den løn tykkes os bedst, som vi vinder ved våben og dåd!  

Sådan blev det. Og Rollo erobrede hele Nordfrankrig, inkl. Paris.  De bosatte sig i det område, der i dag hedder Normandiet (normannernes land).  At de gode vikinger så i løbet af et par generationer blev helt integreret og assimileret med den lokale befolkning, også sprogligt, er en anden sag.  Det skete meget hurtigere, end deres danske og norske vikingefæller blev assimileret i England.

Om det var dette ligheds-princip, der bed sig så fast i det franske sind og blod, at det slog igennem knap 900 år senere i den franske revolution (frihed, lighed og broderskab) er nok at trække historien lidt for meget i ørerne.

I dag er udtrykket Vi er alle lige stadig gældende – i hvert fald i mange politiske principerklæringer.  Det er straks lidt sværere at gennemføre det alle steder i praksis.