SVERIGES NATIONALDAG
Sveriges nationaldag
Det er den 6. juni - Sveriges nationaldag. Dens
oprindelse har med Danmark at gøre. På hvilken måde?
Dagens oprindelse er fra den 6. juni 1523. Det var den dag Kalmarunionen
sluttede. Det var unionen mellem Danmark, Sverige og Norge (+ Finland, Island,
Grønland og Shetlandsøerne) - det meste af tiden med Danmark som leder. Den
startede i 1397 ( huskes på, at det er 7-9-13 bagfra ). Den sidste danske konge
over Sverige, Kristian II, gjorde sig ekstra upopulær i Sverige ved at hugge
hovedet af 82 svenske adelige, gejstlige og borgere i det stockholmske blodbad
i november 1520. Det blev for meget for de gode svenskere. De kalder
derfor den dag i dag Kristian II for Kristian Tyran. Derfor valgte de den 6. juni 1523 deres egen
konge, Gustav Vasa. Hans far var iøvrigt en af dem, der blev halshugget i 1520,
så han var ikke Danmarks bedste ven. Og det er denne dag, det nyere
Sverige ser som sin uafhængighedsdag. Den blev dog først rigtigt fejret som
sådan fra engang i 1800-tallet. I dag er det en helligdag i landet.
Iøvrigt
er der måske en enkelt detalje, der er smuttet for svenskerne omkring datoen.
Det var den 6. juni i den gamle julianske (Cæsars) kalender, der blev brugt af
os alle dengang. I vor nye gregorianske kalender er dagen den 16. juni. Så i
virkeligheden fester de for tidligt :-) Havde det været os festhungrende
danskere, ville vi sikkert have løst problemet ved at fejre uafhængigheden fra
den 6.-16. juni :-)
Comments
Post a Comment