STOR FOD - AT LEVE PÅ EN STOR FOD
Stor fod - at leve på en stor fod
Dette udtryk stammer fra Middelalderens snabelsko, der i stor
udstrækning blev brugt i det 14.-15. århundrede og efterhånden fik enorme
størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige
kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (ca. 15 cm), baroner måtte bære 12
tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer. Derfor var
dem med de største sko lig dem, der var højst på strå og dermed også de mest
velhavende.
I dag betyder udtrykket at leve på
en stor fod at leve overdådigt og
flot, også selv om man måske ikke helt har råd til det.
Comments
Post a Comment