SPILLE FANDANGO
Spille fandango
Fandango er en spansk pardans ledsaget af guitar og castanetter eller klappen med hænderne. Den stammer mindst fra begyndelsen af 1700-tallet og kan siges at være en flamenco-type. Den kan både danses og synges. Og den kan blive ganske vild og forførende.
Når man i
overført betydning siger, at nogen
spiller fandango, betyder det, at de tér sig vildt, laver narrestreger
eller driver gæk. Og hvis man siger: du skal ikke spille fandango med mig, så
mener man normalt, at "du skal ikke
være for smart!".
Comments
Post a Comment