SPANSK SYGE
Den spanske Syge
Den var en influenza-pandemi, der hærgede i årene 1918-20 - lige efter 1. verdenskrig. Den menes at være kommet med de amerikanske tropper fra USA, der netop startede med at ankomme til Europa i marts 1918. Den slog omkring 50 millioner mennesker ihjel - dobbelt så mange som antallet af døde under hele 1. verdenskrig. Min egen faster var et af ofrene. Hun døde som 25 årig af denne sygdom. Og hvorfor hedder sygdommen den spanske syge? Fordi Spanien som neutral i verdenskrigen ikke havde den samme strenge censur i medierne som andre lande, og derfor kunne de frit skrive om sygdommen og dens udbredelse især i Spanien, herunder at kong Alfonso XIII var blevet hårdt ramt. Derfor fik man det indtryk, at sygdommen kom fra Spanien. Det passer ikke.
En ekstra krølle på den spanske syge er, at lægerne og videnskaben gennem
mange år har været meget i vildrede med, hvilken influenza det drejede sig
om. I midten af 1990erne gravede en amerikansk læge et velbevaret frosset
lig op af permafrosten på Svalbard og tog prøver af det. Det viste sig at
være netop influenzaen fra den spanske syge. Så nu ved man nøjagtig, hvad
det var. Og man passer naturligvis ligeså godt på disse smittefarlige
kropsdele, som man passer på USA's guld i Fort Knox. De skulle nødigt komme ud i omløb igen.
Comments
Post a Comment