SANKT HANS
Sankt Hans
Ligesom juleaften er Sankt Hans aften et levn fra
de forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor årets længste dag, Sommersolhverv, blev
fejret. Kristne missionærer og præster fik efterhånden indfortolket de gamle
skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Det hedder i
dag spin. Sankt Hans er det fordanskede helgennavn
for Johannes Døberen, der
skulle være født den 24. juni. ( Sankt Hans Dag ). Ifølge nordisk tradition
fejres højtider aftenen før. Dagen/aftenen fejres i dag i mange lande, hvor den
karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betngelser for en smuk
aftenoplevelse.. Den fejres i lande som England, Irland, Rusland og
Nordfrankrig. Dog mest i de nordiske og i de baltiske lande.
Og hvad er det så med de hekse, der på en
kost flyver til Bloksbjerg på
Sankt Hans aften?
Det er naturligvis også en overlevering fra ”de
gode gamle dage” J Hekse var ifølge folketroen mennesker, der stod i
forbindelse med mørkets magter og derfor ofte skyld i naturkatastrofer og andre
ulykker. Derfor er omkring 10 millioner påståede hekse ( næsten altid kvinder )
i århundredernes løb blevet brændt på bålet rundt omkring i Europa. Den første kendte danske
heksebrænding fandt sted i Stege på Møn i 1540. Senere kender vi brændingen af
Ribe-heksen Maren Splid i 1641.
Prøven på
om en kvinde virkelig var en heks, kunne tage mange former. En af dem var, at
man bandt kvinden med reb og smed hende i vandet. Hvis hun gik til bunds og
druknede, så var hun uskyldig. Hvis hun blev flydende på vandet, var hun
skyldig og blev brændt L
Folketroen sagde også, at heksene rejste afsted på
deres koste enten skærtorsdag, valborgsaften ( 30. april ) eller Sankt Hans
aften. De tog til Bloksbjerg i Tyskland eller Hekkenfeld (
det er Hekla ) på Island. Her mødte de djævelen
og hyldede ham ved at kysse ham bagi. De blev beværtet og forlystede sig med
hver sin hore-djævel.
Så tænk på alt dette i aften, når du ser heksen
fare afsted. Og også hvis du selv er en af dem, der futter afsted mod
Bloksbjerg J
Et gammelt dansk vejrvarsel siger, at Sankt
Hans aftens regn er godt for præst og degn! Det vil sige, det bliver
en god høst.
Comments
Post a Comment