Dette er et udtryk for vrede, forbitrelse eller
forargelse. Det har navn efter byen Rama i Palæstina, hvor profeten Jeramias
udtrykte sin vrede over Israels synd.
Sankt Gertrud - glansen er gået af Sankt Gertrud Sankt Gertrud levede i årene 626-59 og var abbedisse i Brabant - faktisk i nærheden af hvor vi bor her i Belgien, dvs. leder af et nonnekloster. Hun blev senere gjort til helgen for de vejfarende. Og træskårne billeder af hende blev ofte sat op langs vejene. De var som andre helgenbilleder malet og forgyldte. Men vejr og vind fik efterhåndende forgyldningen til at falde af. Den danske sprogforsker og præst Peder Syv (1631-1702) skrev om det på denne måde: "Ingen skal forsmå Sankt Gertrud, fordi glansen er gået af hende!". Med andre ord: man skal stadig ære helgener, selv om glansen er gået af dem. I nutiden betyder udtrykket snarere tabt skønhed - eller at tingene ikke længere er så kønne, som de plejede at være!
Sove på sit grønne øre Dette udtryk betyder, at man sover dybt og roligt, ligesom vendingen i øvrigt associeres med ting som fredeligt, tryg, stille og roligt. Hvem hvorfor forbindes farven grøn med dette? Selve ordet kommer fra verbet gro. Gro og grøn har fælles sproglige rødder. Som farve ligge grøn i spektret mellem gul og blå. Goethe kaldte i sin Farvelære grøn for farven i midten. Den er den farve, der forener modsætningerne gul og blå. Den er formildende, beroligende, forfriskende, og grøn er som bekendt også håbets farve. Den udtrykker noget behageligt, positivt og håbefuldt. Derfor siger man, at man sover trygt og godt på sit grønne øre, for man kan bagefter se frem til at være frisk og udhvilet.
Rent mel i posen Det er et udtryk fra dengang, hvor bønderne skulle betale akcise (told, afgifter), når de tog ind til København for at sælge deres varer på markedet. Ved hver indfaldsvej til byen lå de såkaldte akciseboder (nogle af husene er der endnu). Her tjekkede ”tolderne”, hvad bonden havde med, og hvad afgiften var. Og så betalte han. For at sikre sig, at der ikke var skjult andre varer i melsækkene eller andre sække med varer til lav afgift, havde opkræveren en lang metalpind, han kunne stikke igennem poserne/sækkene. Derved kunne han opdage eventuelt snyd. Han kunne med andre ord på denne måde konstatere, om bondemanden havde rent mel i posen”. I overført betydning bruges udtrykket i dag til at sige, at en person siger sandheden og ikke skjuler noget.
Comments
Post a Comment