NÆSE - AT FÅ EN NÆSE

Næse  -  at få en næse

Helt fra oldtiden har mange udtryk drejet sig om næsen – både på en positiv og en negativ måde. Såvel græske og romerske digtere bruger næsen som udgangspunkt for dele af deres digtning. Såsom at blive trukket rundt ved næsen; mand med en tyk næse er vanskeligt fattende; manden puster gennem næsen, hvilket viser han er vittig og klog. Danske Peder Syv brugte udtrykket: manden er så vis, som hans næse er lang.

På gammel dansk betød nesæ eller næsæ skam og vanære. Ordet næse har også ofte haft betydningen at blive skuffet eller narret.

Første gang man har citatet at give en næse er fra 1787. Her har det betydningen at give en irettesættelse.  Det passer fint i forlængelse af den første betydning om skam eller vanære.

I dag bruger man mest udtrykket at få en næse i forbindelse med ministre, der får en formél, politisk irettesættelse af Folketinget.  Det er ikke noget, de er stolte af.

I oldtiden huggede man næsen af statuer og buster, hvis man ønskede at vanære personen. Der hænger formodentlig sammen med, at næsen er det, der “stikker ud”, så den er lettest at ødelægge. Men en næses forbindelse til vanære kan meget vel stamme derfra.