NOVEMBER

November

Navnet November kommer af ordet novem. Det er det latinske ord for tallet ni.  Det skyldes, at denne måned var den niende måned i den gamle romerske kalender, som kong Numa Pompilius indførte omkring 500 f.Kr.  I den kalender var marts årets første måned. 

Denne kalender blev mange århundreder senere afløst af den gregorianske kalender, hvor januar er årets første måned, og hvor November derfor er den 11. måned.  Denne kalender blev indført i Danmark fra år 1700.

I gamle dage blev denne måned i Danmark kaldt SLAGTEMÅNED. Det skyldtes, at der nu var så koldt, at man trygt kunne slagte og nedsalte kødet til vinterens forråd. 

Og her er månedens vers:

 
  
   De rige nu fede gæs af mig køber

      jeg hugger ved, til ilden jeg løber

    til bad og ukyskhed vil jeg dig ikke råde

    at tage drik og årelade

Hvis man ser på det faktiske vejr i denne måned, så er her et par rekorder:

  • 1919:  Koldeste november:  + 0,7 grader i gennemsnit  ( fra + 10,1 til – 16,1 grader )
  • 2006:  Varmeste november:  + 8,6 grader i gn.snit  ( fra + 16,6 til – 6,7 grader )
  • 1993:  Solfattigste november:  19 timer
  • 1989:  Solrigeste november:    162 timer
  • 1902:  Tørreste november:  13 mm
  • 1969:  Vådeste november:  155 mm

Comments

Popular posts from this blog

SANKT GERTRUD - GLANSEN ER GÅET AF SANKT GERTRUD

RENT MEL I POSEN

KAFFE